Senior

Img 0371
Udflugt til Vejle d. 9. september 2020

Al planlægning i denne coronatid er svær, men det lykkedes at gennemføre en udflugt onsdag den 9. september. 27 personer deltog i turen selvfølgelig efter forskrifterne – mundbind og af sprittede hænder.

Vi lagde ud med at besøge Bindeballe Købmandsgård. Jeppe Kristensen åbnede Købmandsgården i 1897 da Vejle – Vandel jernbane blev etableret. Man troede, at når toget gjorde holdt i Bindeballe, ville der opstå et lille lokalt samfund der.

Et besøg i Købmandsgården er et rigtigt tilbageblik i tiden.

Herfra gik turen til Skovdal Kro, hvor vi spiste en lækker frokost.

Turens sidste oplevelse var Fjordenhus i Vejle. En bygning – et kunstværk – tegnet af kunstneren Olafur Eliasson. Alt er gennemtænkt lige fra mursten til møbler og lamper. Helt specielt er det bestik – eller redskaber – man spiser med i restauranten, der er i en prisklasse for sig.

En guide tog imod os og fortalte om bygningen og hvad vi kunne se på de mange plancher ophængt i Kælderen.

Vejret viste sig ikke fra den bedste side – regn og blæst en stor del af turen. Men ser vi bort fra det, var det en god tur.