Kontor Menu3

 

 

 

 

Deltag i underskriftsindsamlingen:
Danmark For Velfærd Klik her.
Nyhedsbrev september 2017, Klik her.

Før du søger job i Vejen Kommune. Klik her.
Vold og trusler om vold. Klik her
Tilbage efter stress. Klik her

Nogle af begrundelserne til at du skal være medlem! Klik her.
Ny kontingent fra 1. august. Klik her
Nyt program for seniorer. klik her.

Forsiden > Nyheder > september - december 2013 Nederst kontakt- og indholdsoversigt

Danmarkshistoriens største sociale bedrageri

Svendborgs net Avis d. 5. december 2013

...Alt imens kommunerne fylder sine borgere med sengehalmshistorier og om nødvendigheden af at sætte ind mod dette sociale bedrageri, begår de samme kommuner i al stilfærdighed Danmarkshistoriens absolut største sociale bedrageri, som formentlig udgør langt over 100 millioner kroner om året. Og for ligesom at fremhæve absurditeten i kommunernes dobbeltmoralske tilkendegivelser, lader kommunerne deres eget sociale bedrageri gå ud over lige nøjagtig de mennesker, som de selv hævder begår socialt bedrageri mod kommunerne...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Østarbejdere slipper med 0 kr. i skat.

Fagbladet 3F d. 5. december 2013

…Samtidig viser lønsedler for seks udenlandske plukkere hos Danmarks største ærteproducent Greenpeas, at de samlet set har betalt 0 kroner i A-skat og kun 2.238 kroner i arbejdmarkedsbidrag ud af en samlet løn på 28.003 kroner.

3F: Det må stoppes
Hos 3F er formand for Den Grønne Gruppe Arne Grevsen dybt forarget:

- Det er noget forbandet svineri. Samfundet går glip af vigtige skatteindtægter. Og vores danske medlemmer står i en meget dårlig situation i kampen om at få et arbejde, når virksomheder kan bruge skatteregler til at holde lønnen til udlændinge nede på et fuldstændig uacceptabelt niveau. Det her må stoppes, siger han…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Ophør eller oprør?! En diskussion af lærerstandens muligheder i den uddannelsespolitiske krise. Første del.

Folkeskolen d. 4. december 2013

Blog - Skrevet af: Brian Degn Mårtensson

”Don´t you know that you can count me out – in” Dette indlæg er det første i en serie, der vil diskutere legitimiteten af et muligt oprør fra den danske lærerstands side…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Syge Marinka: Jeg er hverken dum eller doven

Avisen.dk 4. december 2013

Lærer Marinka Stein Due Sørensen har været syg så længe, at hun ikke længere har ret til sygedagpenge. Nu frygter hun, at hendes familie må gå fra hus og hjem…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Markant flere mister sygedagpenge

FTF d. 4. december 2013

10.000 personer mistede sygedagpengene sidste år pga. varighedsbegrænsningen for ydelsen. Det er en stigning på 20 procent på kun to år, viser en opgørelse fra FTF. Regeringens forslag til nye regler for sygedagpenge vil dermed ramme flere end først beregnet…

…I sit forslag vil regeringen halvere sygedagpengeperioden. De syge, der efter 26 ugers sygdom bliver vurderet til ikke at være omfattet af forlængelsesmulighederne, vil miste sygedagpengene og overgå til en meget lavere ydelse i et ressourceforløb. De øvrige, som bliver vurderet til at være omfattet af forlængelsesmulighederne, vil derimod kunne fortsætte på den høje sygedagpengeydelse – også efter 52 ugers sygdom…

…FTF foreslår mere retfærdig model
FTF ser helst varighedsbegrænsningen fjernet uden, at det medfører en lavere ydelse. Men da der ikke er politisk flertal for det, foreslår FTF en anden model. Her reduceres sygedagpengene lidt for samtlige borgere. Til gengæld er der ingen forskelsbehandling: FTF’s model medfører en nedsat ydelse på 15.455 kr om måneden for alle, der fortsat er syge efter 52 uger. Ydelsen fortsætter alle på, indtil deres arbejdsevne er afklaret…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Mette Frederiksen: En helt sædvanlig fremgangsmåde

Folkeskolen d. 4. december 2013

Af: Lise Frank, Esben Christensen
Et narrespil, der holder læsere og seere for nar. Og en lærebog i, hvordan man gennemfører og forsvarer et lovindgreb. Sådan sagde hhv. en retorikprofessor og en arbejdsmarkedsforsker om de 54 spørgsmål og svar, som ordførerne fik tilsendt, da regeringen greb ind i lærerkonflikten. Det er et helt almindeligt presseberedskab, fortalte Beskæftigelsesministeren på et åbent samråd i dag.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

10.000 syge mister retten til sygedagpenge

avisen.dk d. 4. december

Et stigende antal danskere mister deres sygedagpenge. Nye tal viser, at antallet af syge, der falder ud af systemet, er steget markant på bare to år. Loftet for sygedagpenge skal fjernes, mener hovedforbund…

…Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har netop genoptaget de politiske forhandlinger om en reform på området. I regeringsgrundlaget lovede regeringen helt at fjerne sygedagpengeloftet, men de borgerlige partier stritter imod. V, K, DF og LA frygter, at de langtidssyge vil blive på sygedagpenge på ubestemt tid, hvis der ikke er et loft…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Plancher tager toppen af reformfrustrationer

Folkeskolen d. 3. december 2013

Af: Maria Becher Trier
På flere skoler i Esbjerg hænger plancher, hvor lærerne kan skrive bekymringer, de har i forbindelse med folkeskolereformen og ny arbejdstid. Både lærere og leder føler, plancherne er et redskab til at tackle frustrationer…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Hvad f..... bilder I jer ind!!!

Folkeskolen d. 3. december 2013

Debat - Karsten Bräuner

Politikernes tilsvining og gennembakning af lærerne fortsætter med uhæmmet respektløshed - hvor længe fortsætter VI?

Jeg hører lige i radioen, at Karen Nellemann m.fl., folketingspolitikere, siger, at nu har DE gjort deres for at styrke folkeskolen - nu er det op til lærere og forældre at gøre resten. Jeg har aldrig bandet før i dette forum, men NU må det være nok!

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Det svenske skrækeksempel skal tages alvorligt

Folkeskolen d. 3. december

Bolg - Niels Christian Sauer

For 30 år siden havde Sverige en folkeskole, der præsterede på niveau med den finske. Så tog politikerne fat - med alle de tåbeligheder, som danske politikere har importeret til vores skole, sidst lov 409 og den forestående reform, der er gennemsyret af det svenske skolesyn. I anledning af PISA og det chok, som den skaber i Sverige hermed min kronik fra Weekendavisen 15.11.2013…

…Tallene taler deres eget sprog: I 1980 var der ti ansøgere pr. plads i læreruddannelsen, i dag er der 1,2. Ikke færre end 37.500 lærere har forladt den svenske skole for at arbejde i andre brancher, og de svenske myndigheder regner nu med, at der vil mangle cirka 43.000 lærere i 2020. De svenske PISA-resultater er raslet ned i alle de fag, der måles på, og hvad værre er: Det skyldes først og fremmest, at de svage elever er blevet svagere.

Ligheden er blevet mindre, og den svenske skoles evne til at bryde negativ social arv er slidt helt ned til amerikansk niveau.

Vi ser et Sverige, hvor polariseringen samfundsgrupperne imellem tager til. Når skoleklassens kulturelle, sociale og multietniske fællesskab afmonteres til fordel for en fragmentering, hvor børnene i stigende grad kun møder dem, der er magen til dem selv, har det på længere sigt alvorlige konsekvenser for hele samfundet.

Så går samfundets indre samtale langsomt i stå, så bliver tonen mere og mere hård og uforsonlig, og så undermineres ikke blot skolens faglighed, men også dens rolle som demokratiets generator par excellence.

Den tid er forbi, hvor svensk skole kunne tjene som forbillede for os. I dag tjener den til skræk og advarsel.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Mette Frederiksens totalitære kontanthjælpskynisme

Politikken d. 2. december 2013

Rune Engelbreth Larsen

17.500 unge under 30 år mister kontanthjælpen og skal i stedet modtage en lavere ydelse, der svarer til SU.

Mange må gå fra deres bolig, fordi de simpelthen ikke længere kan betale huslejen - men beskæftigelsesminister Mette Frederiksen kan berolige dem:
»Det kan være, at man må bo et andet sted, end man havde regnet med.«…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Efter finansloven

Information d. 28. november 2013 - Leder

På forhånd havde Enhedslisten vist parlamentarisk modenhed ved at fremlægge ganske realistiske krav til finansloven. Faktisk var partiets udspil på lange stræk identisk med en socialdemokratisk politik, socialdemokraterne siden er løbet fra. At ældre skal have bindende krav på et minimum antal bad om ugen, fremførte Helle Thorning-Schmidt eksempelvis i 2007 som en værdig velfærdsstats selvfølgelige standard.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

DLF: Lovindgrebet er ulovligt

Folkeskolen d. 26. november 2013

Af: Lise Frank
At fastsætte nye regler om lærernes hviletid via et lovindgreb er i strid med både arbejdsmiljøloven og EU’s arbejdstidsdirektiv, vurderer DLF. Regler om hviletid skal nemlig bero på en aftale mellem lærernes organisation og arbejdsgiverne. Derfor har DLF nu henvendt sig til Beskæftigelsesministeriet.

Læs hele artikelen

Sidens top

 

DLF: Politikerne må sikre vejledning

Folkeskolen d. 20. november 2013

Danmarks Lærerforening håber meget at få politikerne på andre tanker, når formand Anders Bondo Christensen i næste uge har foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg. Ifølge KL skal ungepakken, som regeringen netop har forlænget, finansieres ved, at der skal spares på vejledningen af de unge. UU-centrene, frygter fyringer af 300-400 vejledere.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Amerikansk ledelsesekspert: God skoleledelse kræver viljen til at lytte

Folkeskolen d. 14. november 2013

...Mit fag er ledelse og organisering, ikke pædagogik og undervisning", siger professor Ken Meier fra Texas A&M University...

…That's just stupid!

Men hvordan skal magten forvaltes? Ken Meier har hørt om konflikten i Danmark i foråret, og hans kommentar er klokkeklar: "That's just stupid!" At ville ændre, hvordan lærerne bruger deres tid, uden at involvere dem, det drejer sig om, er ikke godt lederskab. Det er bare dumt.

Selv om stærk ledelse er vigtig og rigtig, så er top-down-ledelse ikke den rigtige metode, for lærerne har den viden, der er brug for til at udvikle skolen. De er nærmest til at vide, hvad tiden går med, og hvad der er behov for.

Hvad er der så brug for? Ken Meier påpeger især en ting: Vi har brug for at opsamle viden både om succeser og fiaskoer. Masser af ledere følger strategier, de har læst om i de der succeshistorie-bøger, man kan købe i lufthavnene. Men vi hører aldrig om alle dem, der følger eksempler, de har læst om, og som ikke lykkes. Vi mangler viden om modeller, der er afprøvet og har fejlet, for alle vil kun fortælle om det, når de kan fremvise en succes.

Desuden er måling af succes et problem i sig selv. "Nogle målinger er sofistikeret snyd. Den eneste faktor, der beviseligt bestemmer resultaterne, er resurser," slutter Ken Meier. Det bekræftes, hver gang man undersøger det…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Lærerne aner ikke, hvordan man håndterer elever med særlige behov

DR d. 15. november 2013

Op mod 10.000 elever med særlige behov er på vej ind i de normale skoleklasser. Men lærerene ved ikke, hvad de skal stille op med dem.

Af Hans Christian Kromann

Otte ud af ti skolelærer mener ikke, at de er blevet uddannet i, hvordan de skal håndtere de mange børn med særlige behov, der begynder i den almindelige folkeskole.

Det viser en undersøgelse, som DR Nyheder har lavet i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

Se hele artiklen

Sidens top

 

Gule a-kasser giver ledige flest "dummebøder"

avisen.dk d. 15. november

Det Faglige Hus, ASE og Krifa er hurtigere end andre andre a-kasser til trække dagpengene, hvis ledige glemmer et møde eller siger nej til et CV-kursus. De opfatter ledige som dovne, siger forsker.

Læs hele arktiklen

Sidens top

 

Lærere med småbørn frygter 42 timers skoleuge

Folkeskolen d. 13. november 2013

40 timer? 41 eller 42? De fleste steder ved lærerne endnu ikke, hvor lang deres arbejdsuge på skolen vil blive fra næste år. På Auning Skole på Djurs skaber det især uro blandt lærere, der skal nå at hente deres børn i institutioner, der ikke ligger lige om hjørnet. To har allerede skiftet arbejdsplads.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Planken ud

Folkeskolen d. 13. november

Blok af Niels Christian Sauer

De sagde, de ville gå hele vejen. Og det gør de så. Med høj cigarføring, total foragt for lærerprofessionen og en reform, der kort sagt forener det værste fra reformpædagogikken med det værste fra den gammeldags skole…

…Under høringsfasen i forbindelse med folkeskolereformen gjorde Danske Skolepsykologers Forening i udførlige vendinger gældende, at reformens stærke satsning på øget holddannelse vil være ødelæggende for inklusionen af elever med behov øget struktur i dagligdagen. Det drejer sig om netop den gruppe af børn, der står øverst på inklusionsdagsordenen: Diagnosebørnene med adhd, autisme, Asperger og Tourette. De vil ifølge alle eksperter på området få det meget vanskeligt i reformens flimmerskole…

…Førstebehandlingen i folketinget fandt sted d. 12. november, og her fortsatte løjerne for fuld udblæsning. Navnlig Mette Riisager fra Liberal Alliance samt Enhedslistens Lars Dohn og Rosa Lund spurgte til reformens forskningsmæssige forankring, og regeringspartiernes ordførere udstillede endnu en gang deres totale mangel på vilje til at forholde sig seriøst til de spørgsmål, der bliver stillet…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Arbejdsgivere siger nej til EU's plan for færre arbejdsmiljøregler

FTF d. 12. november 2013

EU skal ikke fjerne regler om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, mener forening for arbejdsgivere i EU. Regeringen må komme på banen, mener FTF og LO.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

FTF: EU skal ikke svække ansattes arbejdsforhold

FTF d. 11. november 2013

EU vil undtage små virksomheder fra nye regler om fx sundhed og sikkerhed, skriver EU-kommissionen. EU skal ikke svække regler om arbejdsmiljø, mener FTF, der vil have regeringen til at stå fast på lønmodtagernes rettigheder i EU.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Skoleledere i Sønderborg siger op på stribe

Mandag d. 11. november 2013

For ottende gang på kun et halvt år må Sønderborg Kommune slå en skolelederstilling op. På Nordals Skolen har lederen sagt op på grund af skolereformen, skriver avisen JydskeVestkysten idag.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Lærerne i Vejle og Guldborgsund får fuld tilstedeværelse

Mandag d. 11. november 2013

I Vejle og Guldborgsund kommuner er der taget beslutninger om lærernes arbejdstid fremover. I Vejle skal lærerne fra næste skoleår være på skolerne 40 timer om ugen i 42 uger. I Guldborgsund lyder rammerne på 227 arbejdsdage med 7,4 timer per dag, som dog fortsat kan ændres af politikerne.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Benjamin: Det Faglige Hus snød mig for 46.000

avisen.dk d. 8. november 2013

Tjek lønsedlen: Det Faglige Hus ville ikke hjælpe Benjamin med en komplet gennemgang af lønsedler, og mente at han fik ti kroner for meget i løn pr. nattetime. Serviceforbundet kom frem til et helt andet resultat…

Se hele artiklen

Sidens top

 

Sophia: Nye Fælles Mål lægger dannelsen på is.

Torsdag d. 7. november 2013

Et enormt bogholderi, en spændetrøje og et nyt målesystem, der skal erstatte lærerens professionelle dømmekraft. Tænketanken Sophia er stærkt kritisk over for de kommende Fælles Mål. At gøre målstyring til skolens centralnervesystem er undergravende for dannelsessynet i folkeskolens formål, mener Erik Schmidt fra Sophia.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

KL og DLF har holdt fredspibe-møde – dog uden pibe

Folkeskolen d. 7. november 2013

Lærerformand Anders Bondo Christensen og KL’s formand Erik Nielsen mødtes i formiddag for at genoptage dialogen efter forårets konflikt. Det var Erik Nielsen, der tilbage i september gav Bondo en invitation i form af en fredspibe. I dag var der imidlertid ingen pibe på bordet. Til gengæld havde Bondo et konkret initiativ med til Erik Nielsen.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Thorning har tabt trygheden for liste A

Politikken d. 7. november 2013

Danskernes tryghed falder for niende år i træk.

…’Arbejde og Tryghed – stem paa Liste A’, som det hed i 1950…

… Det er nok værd lige at erindre om, at når ’tryghed’ står så stærkt i den socialdemokratiske fortælling, er det, fordi den ikke blot er et mål i sig selv, men også et middel.

Trygge mennesker tør forandre og tage chancer. Trygge mennesker har virkelyst. Trygge mennesker har overskud til tage ansvar for både deres eget liv og fællesskabet.

Det er en af de helt centrale filosofiske forskelle mellem socialdemokrater og liberalister, der fortsat tror, at »ulighed skaber dynamik«, som tidligere socialminister Eva Kjer Hansen (V) med uagtsom ærlighed formulerede det…

Se hele artiklen

Sidens top

 

Næsten ingen inkluderede elever får specialundervisning.

Folkeskolen d. 7. 2013

…I skoleåret 2011/2012 fik 36.538 elever i normalskolen specialundervisning. Året efter er antallet faldet til 856. Størstedelen af årsagen ligger i den nye inklusionslov, der blev vedtaget af et bred flertal i Folketinget i april 2012…

Se hele artiklen

Sidens top

 

Tønder klar med lærer-arbejdstid - uden om lærerne

Folkeskolen d. 6. november 2013

…- En årlig arbejdstid på 1.679,8 timer

- Lærerne skal være på skolen 210 dage om året

- Lærerne skal være på skolen 39 timer om ugen 40 uger om året. 2 uger om året skal de være på skolen 30 timer. Den resterende arbejdstid placeres af lederen…

(red. derudover placeres 60 timer frit af lederen)

Se hele artiklen

Sidens top

 

Regeringspartier erkender: Lærerkonflikten har slået skår

DR d. 6. november 2013

På Christiansborg erkender regeringspartier, at forårets lærerkonflikt har slået skår i en normalt stærk alliance med lærerne…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Enhedslisten: Transportkrav er vanvittige

avisen.dk d. 6. november 2013

…»Jeg kan godt forstå, at ledige synes, det er vanvittigt.«

Sådan siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, efter, at Ugebrevet A4 i morges skrev, at kun 18 procent af de akutledige vil leve op til loven og rejse tre timer eller mere for at påtage sig et arbejde.

»Det er efter min mening en tåbelig regel. Fordi det er udtryk for manglende planlægning fra arbejdsgivere og jobcentres side,« siger Christian Juhl, der fortsætter…

Se hele artiklen

Sidens top

 

Flere autist- og ADHD-børn bliver hjemme fra skole.

DR d. 5. november 2013

Antallet af autist- og ADHD-børn, der ikke vil i skole, er steget på tre år. Inklusion bliver grebet helt forkert an, lyder det…

Se hele artiklen

Sidens top

 

Ja til strejkekontingent
FOA ruster sig til OK-kamp

Arbejderen d. 1. november 2013

…FOA finder det nødvendigt at ruste sig til en skærpet overenskomstkamp set i lyset af arbejdsgivernes aggressive fremfærd ved forårets forhandlinger og parløbet mellem kommunerne og regeringen om at få afskaffet lærernes arbejdstidsaftale…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Velfærdssamfundet på tredje klasse

DenOffentlige.dk d. 31. oktober 2013

Begrebet "ingen penge" har fået ny betydning for tusindvis af mennesker i Danmark. For de fleste betyder det blot, at kassebeholdningen er lav. For flere og flere betyder det slet og ret "ingen penge". De er fattige. Socialkrisen trækker en dyb kløft gennem velfærdssamfundet. Det er en farlig udvikling, der også truer middelklassens tryghed...

Se hele ariklen

Sidens top

 

Sverige og Finland vælger anden dagpengevej end Danmark

aksamvirke d. 22. oktober 2013

…Summa summarum: Danmark er på vej i stik modsat retning end to af de lande, vi altid ynder at sammenligne os med. Men hvorfor?

Fordi svaret er indlysende: Man vil et samfund, der er kendetegnet ved større lighed og ikke ulighed. Man har indset, at der ikke kommer andet end yderligere forarmelse ud af at svinge pisken over de ledige ved at tage ydelser fra dem og gøre det sværere at få dem igen.

Man kunne så formastes til at tro, at der ville være mange langtidsledige i Finland og Sverige, fordi man kan modtage en ydelse i ubegrænset tid. Men sådan forholder det sig ikke - tværtimod. Ifølge de nyeste tal er der lige under 2 procent langtidsledige i Danmark. I Finland er der 1,6 procent, og i Sverige er langtidsledigheden nede på 1,5 procent…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Afsløring: Her er drejebogen til lærer-lovindgrebet

Folkeskolen d. 18. oktober 2013

Af: Lise Frank, Esben Christensen
Aktindsigt: Embedsværket havde forfattet over 60 siders politiske spørgsmål og svar op til regeringsindgrebet, der stoppede lockouten af lærerne. Alligevel bad den radikale Lotte Rod om bedre forklaringer på, hvorfor de nye arbejdstidsregler ikke bare er en spareøvelse, og Moderniseringsstyrelsen blev sat til at svare. Læs hele drejebogen her…

…"Der er ingen tvivl om, at det er i Moderniseringsstyrelsen, det er foregået. Det er også dem, der har ekspertisen - ikke Beskæftigelsesministeriet", siger Flemming Ibsen. Han er overbevist om, at lovskrivningen har været en proces, der har taget tid.

"Det kæmpestore lovkompleks tager måneder at lave", siger Flemming Ibsen…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Ny nødvendig social modstandsbevægelse: KLEMT

Politiken d. 5. oktober 2013

Flere og flere oplever grænseoverskridende urimeligheder på landets jobcentre, mens rigid kontrol, rettighedstab, overvågning og fejl i sagsbehandlinger tårner sig op. Der har i årevis været behov for en bred mobilisering, og nu er den på vej: den sociale modstandsbevægelse KLEMT ...

Se hele artiklen

Sidens top

 

Løkke håner den hårdtarbejdende dansker

Politiken d. 5. oktober 2013

Venstre kan fejre en sørgelig og negativ vision for landet på partiets landsmøde.

Venstre har valgt side.

Mens deres politik håner den almindelige, hårdtarbejdende dansker, kaster de sig helhjertet ind i kampen for toppen af det danske samfund…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Jernbanearbejdere er vrede
Thornings kommission prioriterer fleksibilitet frem for sikkerhed

Arbejderen d. 3. oktober 2013

Dansk Jernbaneforbund mener, det er kontroversielt, når Produktivitetskommissionen forslår at ændre på overenskomsterne. Og at kommissionen læner sig op af en meget omstridt rapport, er direkte kritisabelt...

Læs hele artiklen

Sidens top

Hvad skal vi dannes til?

Folkeskolen d. 26. september 2013

Af: Nina Eriksen
Etik er overalt - om vi vil det eller ej. I "Så ka' I lære det" undersøger forfatteren, hvordan markedskræfter påvirker forvaltningen af undervisningspligten, og hvilken betydning det har for vores dannelsesideal.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

DLF om Aarhusaftalen:
Et gennembrud

Folkeskolen d. 26. september 2013

…Der er styr på arbejdstiden
Lærerne i Aarhus skal ifølge aftalen fremover være på skolen i 35 timer om ugen på skoleårets 200 dage plus yderligere 10 dage. Derudover får hver lærer en pulje på 215 timer årligt til opgaver, der ikke er skemalagt. Så der er styr på arbejdstiden, og blandt andet det gør Aarhusaftalen til en bedre aftale end Lov 409, som i forsommeren fejede alle gældende arbejdstidsaftaler af bordet…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Jeg vil ikke være jeres lille kineser

Det kan da godt være, at kineserne var bedre end os i en eller anden skoletest, men skal vi lave vores skole om af den grund? Nej, fri os for heldagsskolen

Information 26. september 2013
Af Lukas Roland Stegeager

Jeg synes ikke, heldagsskolen er en god idé, fordi vi ikke har tid til at slappe så meget af, når vi kommer hjem. Vi har ikke tid til sport med vores venner. Vi bliver trætte af sådan en lang skoledag og lærer trods den lange dag blot det samme, som vi ellers ville have gjort. Og vi har desuden ikke megen tid til venner i fritiden...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Undersøgelse: Lærerne skal have arbejdsforhold som en kirurg

Folkeskolen d. 23. september 3012

ma. 23. sep. 2013 kl. 09:30 86
Undersøgelse: Lærerne skal have arbejdsforhold som en kirurg

Foto: istock
For kirurgen er alle funktioner tilrettelagt, så han eller hun udelukkende kan fokusere på at udføre kerneopgaven. For en lærer er situationen en anden.Han eller hun skal selv finde, kopiere og klippe eget undervisningsmateriale, hedder det i en ny undersøgelse fra Hvidovre.
Af: Lise Frank
Som en kirurg har behov for sygeplejersker til at række sig redskaber, har lærerne i folkeskolen også brug for praktisk assistance. Lærerne vinder tid til at undervise, hvis andre personalegrupper fx kopierer og oplader computere, viser et antropologisk studie. Og i Hvidovre tager kredsformand og forvaltningschef positivt imod ideen.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Frank Jensen vil fyre udbrændte lærere

TV2 Nyhederne søndag d. 22. september 2013

Sådan lyder det kontante budskab fra Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), forud for kommunevalget i november, skriver Politiken.
Eleverne i København klarer sig dårligere end landsgennemsnittet, når det gælder folkeskoleelevernes karakter ved 9. klasses afgangsprøve.

(i København går 1/4 i privatskole, det er måske ikke de resourcesvage der har deres børn i privatskole).

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Frank Jensen truer skoleledere med fyring efter valget.

Politikken d. 17. september 2013

Skoleledere i København skal have de bedste vilkår, men de skal levere resultater for at beholde jobbet…

…Alt for mange elever i København forlader ifølge Frank Jensen folkeskolen i København uden de rette kompetencer, karaktergennemsnittet er lavt i forhold til landsgennemsnittet, og alt for mange forældre har så lidt tillid til folkeskolen, at de i stedet sender deres børn i privatskole. Hver fjerde barn i København går i privatskole…

…Anders Balle, formand for Skolelederforeningen vil ikke tage stilling til, om de københavnske skoleledere er for ringe i dag. Men han mener, at Frank Jensens udmelding oser af mistillid til skolelederne…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Flere specialbørn bliver nu i folkeskolen

Politikken d. 16. september

…Ifølge lærerformand Anders Bondo Christensen »er det positivt, hvis man kan rumme flere elever i normalundervisningen«.

»Men det interessante er ikke, om der i rå tal er kommet flere eller færre i normalundervisningen. Det interessante er kvaliteten af det tilbud, eleverne får«, siger han og får opbakning af forsker Andreas Rasch-Christensen: »En ting er, at man har knækket kurven, so far, so good. Det afgørende er at nå skridtet videre og øge indlæringen hos eleverne«.

Om det reelt sker, siger rapporten ikke noget. Forskerne skal følge kommunerne frem til 2015 for at svare på blandt andet det spørgsmål.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Se lærerarbejdspladser fra hele landet - vind et weekendophold

Folkeskolen d. 11. september 2013

Mange lærere fra hele landet har allerede uploadet billeder af det sted, hvor de forbereder deres undervisning. Frem til den 11. oktober kan du nå at være med i lodtrækningen om et weekendophold på et Sinatur-hotel.

Se hele artiklen

Sidens top

 

Lærere vil udvikle elever med højt selvværd

Nyt projekt: Alle elever skal opleve, at de dur

tirsdag den 10. september 2013 - Af MAS

Danmarks Lærerforening tager nu hul på en indsats, der skal rette fokus mod, at alle elever forlader folkeskolen med oplevelsen af, at ”jeg dur”.

Projektet er indledt med, at alle eksperter og videnspersoner er inviteret til at bidrage for at sikre at al forskning og erfaringer er tilgængelige fra start. Målet er, at skoler og lærere skal støttes i deres arbejde. Projektet bygger videre fra erfaringerne fra læseprojektet ”Vi læser for livet”.

Livsduelige og handlekraftige mennesker
Projektet udmønter, Danmarks Læreforenings kongres’ beslutning om at, at alle børn skal forlade folkeskolen som livsduelige og handlekraftige mennesker med tillid til og viden om egne muligheder. Med afsæt i den ambition er det nu meningen, at lærerne skal støttes i dette arbejde.

Brug for mere viden
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, siger: ”Folkeskolen har været et politisk profileringsprojekt, men der er langt mere brug for viden om, hvad der rent faktisk virker i praksis. Vi viste med projektet ”Vi læser for livet”, at hvis man bringer den nyeste viden i spil ude på den enkelte skole, så flytter det noget for alvor.”

”Derfor er vi startet med at samle personer og institutioner for at skabe et fælles vidensgrundlag. Vi ved, at elever, der forlader folkeskolen med oplevelsen af at ”jeg ikke dur”, får det rigtig svært i uddannelsessystemet og i resten af tilværelsen. Dem skal vi have samlet op. At vi passer på børns selvværd skal være lige så grundlæggende, som at vi passer på deres tænder i tandplejen,” siger Anders Bondo Christensen.

Lærerne skal have redskaber
”Vores projekt skulle gerne munde ud i, at lærerne får nogle redskaber, så de ved, hvordan de sætter ind, hvis der er problemer. Vi skal formidle ny viden til lærerne og erfaringer med god praksis. Det skal selvfølgelig ske i samarbejde med de andre faggrupper, som spiller en rolle i elevernes hverdag,” slutter Anders Bondo Christensen.

Danmarks Lærerforening har i første omgang samlet en kreds af forskere, eksperter og institutioner for at samle viden på området.

Læs også

Berlingske Tidende: Lærere vil udvikle elever med højt selvværd

Sidens top

 

Inspirationsguide til indretning af arbejdspladsen

DLF d. 10. september 2013 - Af MAS
Gode fysiske rammer er afgørende, når underviserne skal levere undervisning af høj kvalitet. Derfor har Danmarks Lærerforening udarbejdet en inspirationsguide til, hvordan arbejdspladsen kan indrettes.

Fra skoleåret 2014/15 træder en ny lov i kraft som erstatter den hidtidige arbejdstidsaftale. Det er forventningen, at en stor del af lærernes arbejde fremover skal foregå på arbejdspladsen. I sådanne tilfælde skal arbejdsstedet og arbejdspladsen leve op til en lang række krav.

DLF håber, at materialet kan danne udgangspunkt for en dialog mellem ledelse og undervisere om, hvordan skolerne kan indrette arbejdspladser til undervisere og medvirke til et godt fysisk arbejdsmiljø.

Materialet er udarbejdet i samarbejde med syv andre faglige organisationer og bygherrerådgivervirksomheden Bascon a/s.
Inspirationsmaterialet er inddelt i fire afsnit med hvert sit tema:

- I ”Procesguide” gives der råd til, hvordan man praktisk kan gribe det an, når der skal indrettes nye arbejdspladser eller ændre dem, der allerede er.

- I ”Indretningsprincipper” præsenteres forskellige indretningsmuligheder, der kan understøtte undervisernes kerneopgave.

- I ”Eksempler” vises med billeder og tekst, hvordan forskellige skoler konkret indretter sig.

- I ”Lovkrav” gennemgås de krav, der gælder for arbejdspladser, og der henviser til den relevante arbejdsmiljø- og byggelovgivning. DLF håber, at materialet vil gøre det lettere for skolerne at udvikle og skabe gode fysiske rammer omkring undervisernes arbejde.

Læs mere og download guiden her

Fakta:
Pjecen er udarbejdet i samarbejde med bygherrerådgivervirksomheden Bascon a/s, BUPL, Frie Skolers Lærerforening, FSL, Gymnasieskolernes Lærerforening, GL, Handelsskolernes Lærerforening, HL og Uddannelsesforbundet.

Sidens top

 

Før DLF-kongres: Tillidsrepræsentanterne må ikke stå alene

Folkeskolen d. 10. september 2013

Af: Lise Frank, Esben Christensen
Lærernes tillidsrepræsentanter kommer til at spille en endnu mere central rolle, når lærernes arbejdstidsaftale er ophævet fra august 2014 og lov 409 trådt i stedet. Mange steder kan det nemlig blive tillidsrepræsentanterne, der får mulighed for at indgå aftaler eller lignende med skolelederne om lærernes arbejdstid. For DLF er det vigtigt, at tillidsrepræsentanten ikke kommer til at stå alene over for ledelsen.

læs hele artiklen

Sidens top

 

Kredsformand: Vi skal vide, hvad vi ikke skal lave

Folkeskolen d. 10. september

Af: Lise Frank, Esben Christensen
Aabenraa: For Torben Hagedorn, der er kredsformand i Aabenraa Lærerkreds, handler det om at sikre professionsidealet. Kredsen arbejder for indflydelse via dialog med forvaltningen, selvom der findes et smertepunkt, som kan få dialogen til at stoppe.

Hvad kan vi bruge hinanden til, når vi ikke har en lokal aftale at læne os op ad? Hvordan skal vi have tillid til hinanden, når medarbejdernes vetoret er forsvundet på grund af den virkelighed, som blev indført med regeringens lovindgreb og dermed nye arbejdstidsregler?

De spørgsmål stiller de hinanden i Aabenraa, hvor den lokale lærerkreds, formanden for skolelederforeningen og byens skolechef mødes for at finde ud af om og hvordan de kan nå hinanden i den nye skolevirkelighed.

Folkeskolen.dk bringer her interviews, hvor parterne kommer med deres perspektiver på problemstillingen…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Skoleleder: Vi skal arbejde for at forstå hinanden

Folekskolen d. 10. september 2013

Af: Esben Christensen, Lise Frank
Aabenraa: ”Vi er ved at finde os selv som skoleledere i det her”, siger skolelederforeningsformand i Aabenraa Ingrid Fabricius med henvisning til den nye rolle, skolelederne har fået med lovindgrebet. I dette interview fortæller hun om at skulle forstå både forvaltnings- og medarbejderniveauet og vigtigheden af at forstå hinanden på alle sider af bordet.

Hvad kan vi bruge hinanden til, når vi ikke har en lokal aftale at læne os op ad? Hvordan skal vi have tillid til hinanden, når medarbejdernes vetoret er forsvundet på grund af den virkelighed, som blev indført med regeringens lovindgreb og dermed nye arbejdstidsregler?

De spørgsmål stiller de hinanden i Aabenraa, hvor den lokale lærerkreds, formanden for skolelederforeningen og byens skolechef mødes for at finde ud af om og hvordan de kan nå hinanden i den nye skolevirkelighed.

Folkeskolen.dk bringer her interviews, hvor parterne kommer med deres perspektiver på problemstillingen…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Skolechef: En arbejdstidsaftale er ikke aktuel

Folkeskolen d. 10. september

Af: Esben Christensen, Lise Frank
Aabenraa: Der skal findes et nyt sprog, nu hvor der ikke længere kan forhandles om arbejdstid i kommunen, siger skolechefen i Aabenraa, der arbejder for at undgå en lønarbejderkultur og dermed et ineffektivt skolevæsen. Læs også interviews med formændene for kommunens lærerkreds og skolelederforening.

Hvad kan vi bruge hinanden til, når vi ikke har en lokal aftale at læne os op ad? Hvordan skal vi have tillid til hinanden, når medarbejdernes vetoret er forsvundet på grund af den virkelighed, som blev indført med regeringens lovindgreb og dermed nye arbejdstidsregler?

De spørgsmål stiller de hinanden i Aabenraa, hvor den lokale lærerkreds, formanden for skolelederforeningen og byens skolechef mødes for at finde ud af om og hvordan de kan nå hinanden i den nye skolevirkelighed.

Folkeskolen.dk bringer her interviews, hvor parterne kommer med deres perspektiver på problemstillingen…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Ny kontanthjælpsreform straffer unge i stedet for at motivere dem.

Politikken d. 10. september 2013

Den måde, vi taler om arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere på, tegner et forsimplet billede af kontanthjælpsmodtageren som en doven og opportunistisk type, der bare skal ´tage sig sammen´ og få et arbejde. Tankegangen afspejler sig også i dele af den nye kontanthjælpsreform, der synes mere optaget af, at unge arbejdsløse skal udvise vilje til at gøre nytte for samfundet end at hjælpe folk ud af arbejdsløshed og fattigdom. I stedet bør man arbejde på at støtte og motivere de unge ud fra et mere nuanceret fokus på den enkeltes situation og behov.

læs hele artiklen

Sidens top

 

Skrivebordsarbejde fra Produktivitetskommissionen
9. september 2013

Pressemeddelelse fra Danmarks Lærerforening d. 9. september 2013

Brug kræfterne på at understøtte den gode undervisning. Produktivitetskom-missionens arbejde er verdensfjent og giver ikke svaret på, hvordan vi styrker folkeskolen og elevernes udbytte af undervisningen. Det siger Danmarks Læ-rerforenings formand, Anders Bondo Christensen.

”Frem for at indsnævre folkeskolens indhold til nogle ganske få målbare parametre, burde produktivitetskommissionen sætte fokus på, hvordan man bedst muligt giver lærerne mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet. Vi skal have fokus på den gode undervisning. Vi ved fra udlandet, at konsekvensen af at indsnævre kvalitet til få målbare elementer er, at undervisningen også ind-snævres og dermed forringes. Produktivitet handler jo ikke bare om, hvad der kan måles og fyldes i et regneark. Ved at styrke kvaliteten og dermed elevernes udbytte af undervisningen – vil effektiviteten komme eleverne til gode,” siger Anders Bondo Christensen.

En opdateret analyse fra det uafhængige BDO Kommunernes Revision viser, at udgifterne til undervisningen på almindelige folkeskoler målt pr elev igen er faldet fra 2011 til 2012. Dermed er der tale om et samlet fald på 12 procent på kun 10 år.

Anders Bondo Christensen, siger: ”Kommunerne har år for år har skåret på udgifterne til folkeskolen. Det er sket både under den nuværende og den tidli-gere regering. Det kan ikke undgå at få konsekvenser for elevernes udbytte af undervisningen. Skolen kan ikke blive ved med at fungere optimalt, hvis der bliver sparet år for år. Her er reelt tale om ti års besparelser på undervisningen i folkeskolen. Alene fra 2009 til 2012 blev hver tiende lærerstilling nedlagt.”

Analysen fra BDO kan læses her.

Yderligere oplysninger, Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening

Sidens top

 

Overdreven kontrol koster milliarder

FTF d. 9/9 - 2013

Den er stadig gal: Offentligt ansatte FTF’ere bruger til sammen ca. 60 mio. timer om året på at dokumentere deres arbejde, viser ny undersøgelse. Den offentlige sektor kan blive langt mere produktiv, hvis man skifter papirbøvl og kontrol ud med samarbejde og tillid til de ansatte, mener FTF…

...De syv principper for modernisering

Principper for samarbejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked om modernisering.

1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater

2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen

3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar

4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation

Læs hele artiklen

5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker

6. Ledelse og engagement skal fremme innovation

7. Offentlig service skal inddrage borgeres ressourcer

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Kommission blander sig i overenskomst
Højere løn til de mest effektive

Arbejderen d. 9. september 2013

Den enkelte offentlige arbejdsleder skal bestemme over en større del af lønnen, så de mest effektive kan belønnes, mener regeringens Produktivitetskommission.

…Produktivitetskommissionen mener, at der uden problemer kan spares 12 milliarder i den offentlige sektor frem til år 2020. Det er det mål, som regeringen også har…

...FOA's formand Dennis Kristensen er positiv overfor mange af Kommissionens anbefalinger, men afviser helt, at en større del af lønkronerne skal bruges til lokalløn.

- Det her betyder, at man vil give mindre lønstigninger til alle ansatte for derefter at give mere til færre. Man ønsker en større lønspredning. Det kan de godt glemme, siger Dennis Kristensen til Arbejderen.

- Vores erfaring med lokalløn er, at den først og fremmest går til ledergrupperne og til de højt specialiserede ansatte, mens de brede grupper af ansatte ikke får noget. Ligesom de privat ansatte har vi ydet vores del med meget magre lønstigninger under krisen, tilføjer FOA-formanden…

læs hele artiklen

Sidens top

 

Vil gøre op med arbejdstidsregler
Thornings kommission i angreb på overenskomster

Arbejderen d. 8. september 2013

Stive arbejdstidsregler hæmmer produktiviteten i den offentlige sektor, mener regeringens Produktivitetskommission, som mandag kommer med sine anbefalinger til effektiviseringer.

…Produktivitetskommissionen lægger op til, at der kan spares milliarder i den offentlige sektor ved at øge effektiviteten. I analysen nævnes konkret, at der kan spares fem milliarder kroner på folkeskolen, hvis alle skoler blev drevet lige så effektivt som de mest effektive. Og Kommissionen vurderer, at der er lignende sparemuligheder på daginstitutionsområdet og i ældreplejen…

...Det er rent skrivebordsarbejde at påstå, at der kan spares fem milliarder på folkeskolen, uden at det går ud over kvaliteten, mener lærerformand Anders Bondo Christensen.

- På nogle folkeskoler har man ikke råd til svømmeundervisning, så der bliver eleverne i stedet undervist i tørsvømning i gymnastiksalen. Andre skoler dropper helt lejrskoler, eller skærer lærernes efteruddannelse ned til et minimum. Hvis vi allesammen gjorde sådan, ville skolen selvfølgelig blive billigere, men det ville også have nogle alvorlige konsekvenser, selvom det ikke lige kan aflæses i elevernes karakterer, siger Anders Bondo Christensen…

læs hele artiklen

Sidens top

 

Voldsom stigning i antal lærere på invalidepension

Folkeskolen d. 6/9 - 2013

Antallet af lærere på invalidepension er steget kraftigt
Af: Helle Lauritsen
På syv år er antallet af lærere på invalidepension mere end tredoblet. I 2005 var 765 lærere pensioneret før tid af helbredsmæssige grunde. I 2012 var i alt 2.435 lærere på tidlig pension. Halvdelen af dem på grund af psykiske lidelser som stress og depression.

læs hele artiklen

Sidens top

 

Reform: Pædagoger kan få ansvaret for undervisningen i de små klasser

Folkeskolen d. 6. september

Af: John Villy Olsen
En ny paragraf i folkeskoleloven åbner op for, at pædagoger kan have ansvaret for undervisningen i indskolingen. Håbløst, når politikerne samtidig strammer op med målsætningen om, at 95 procent af lærerne skal have linjefagskompetence, siger DLF.

læs hele artiklen

Sidens top

 

Uligheden vokser
De fattige er blevet fattigere

Arbejderen d. 6. september 2013

De ti procent fattigste danskere er i løbet af de sidste ti år blevet endnu fattigere - mens de rigeste ti procent i snit har forøget deres indkomst med 26 procent.

læs hele artiklen

Sidens top

 

Anerkendelsesdirektivet

EUpDate 5/2013 september 2013
fra DLI, Danske lærerorganisationer International d. 5. september 2013

Efter snart to års arbejde er der kommet en foreløbig aftale mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet om det såkaldte Anerkendelsesdirektiv. Direktivet, der skal øge EU-borgeres muligheder for at bruge deres kvalifikationer i et andet medlemsland, har fra starten været meget kontroversielt i fagforeningskredse. DLI’s bekymringer om sprogkundskaber er desværre ikke blevet taget til efterretning. Det ser således umiddelbart ikke ud til at blive muligt at kræve en obligatorisk test af sprogkundskaber, før udenlandske lærere kan undervise i Danmark.

Læs flere artikler fra sammen udsendelse

Sidens top

 

Kommissionen til Danmark: Mere for pengene, tak!

EUpDate 5/2013 september 2013
fra DLI, Danske lærerorganisationer International d. 5. september 2013

...Mht. mange andre emner – bl.a. uddannelse – er det imidlertid stadig medlemslandene, der bestemmer, hvad der skal ske. For at kunne koordinere de enkelte landes tiltag og hjælpe dem til at trække i samme retning har man indført det Europæiske Semester. Hvert forår sidst i april skal medlemslandene fremlægge såkaldte Nationale Reformprogrammer, der opsummerer, hvad landene har gjort – og har planer om at gøre – for at bidrage til EU’s langsigtede målsætninger. Disse planer analyserer Kommissionen dernæst og fremsætter, med udgangspunkt i dem, en række anbefalinger til hvert enkelt medlemsland...

...Danmark skal:
• Finanspolitik: Forsætte implementeringen af sin budgetstrategi.
• Arbejdsmarked: Forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet.
Uddannelse: Gennemføre Folkeskolereformen for at forbedre ”omkostningseffektiviteten” af uddannelsessystemet samt forbedre erhvervsuddannelserne for at nedbringe frafald og øge an-tallet af praktikpladser.
• Fortsætte indsatsen for at øge konkurrencen i bl.a. detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, samt øge effektiviteten af offentlig tjenesteydelser...

...
Hvad har Danmark gjort?
I sit nationale reformprogram og budgetplan peger regeringen på, hvilke tiltag der er iværksat i forhold til sidste års anbefalinger:
• Regeringen har fremsat planer, der tillader Danmark at reducere budgetunderskuddet i overensstemmelse med de forpligtigelser, vi har påtaget os. Danmark har forpligtet sig til at eliminere underskuddet inden 2019. I planerne for at nå dette regner regeringen med at kunne frigøre 12 mia. over perioden via ”moderniseringer” i den offentlige sektor. Regeringen lover, at disse midler bliver i den offentlige sektor, men moderniseringerne skal muliggøre mere effektive arbejdsgange, der tillader den offentlige sektor at håndtere de demografiske udfordringer, der følger med en aldrende befolkning. Arbejdsprogrammet, der er en del af Væksplan.dk, indeholder ”… øget fokus på effekter og resultater, digitalisering og velfærdsteknologi, arbejdstidsregler og arbejdsforhold i det offentlige, offentligt-privat samarbejde, bedre regulering og er styrket fokus på kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og bedre offentlige indkøb.” Kan de 12 mia. ikke frigøres, hænger regeringens budgetplan simpelthen ikke sammen uden nedskæringer. Iflg. en FTF rundspørge til landets kommunaldirektører tvivler hver anden kommune på, at det er muligt at finde 12 mia. uden at forringe serviceniveauet.
• Regeringen fremhæver reformer af førtidspensionen, kontanthjælp, skat, fleksjob og SU. Især de tre første fremhæves som bidrag til, at det ”bedre kan betale sig at arbejde” – og som sådan som skridt på vejen til en højere beskæftigelse.
• SU-reform og rammerne for studiegennemførelse skal sikre en hurtigere studiegennemførelse og dermed sammen med folkeskolereformen bidrage til et mere effektivt uddannelsessystem. Regeringen fremhæver også sit erhvervsuddannelsesudspil og især det erhvervsuddannelsesud-valg, der er nedsat af regeringen, som skal bidrage til et udspil på området henover sommeren. Dette udvalg har dog netop opgivet at opnå enighed om en fælles anbefaling.
• Der er indført flere sanktioner ved overtrædelse af konkurrenceloven
• Der er indført mere overvågning af realkreditlån, og sektoren har selv fokuseret på god praksis. Regeringen mener som tidligere nævnt ikke selv, at der er nogle problemer med boligbeskatningen.

Kommissionens vurdering
Kommissionen finder de makroøkonomiske forudsætninger for Danmarks budgetplan sund. Indsatsen på arbejdsmarkeds områder vurderes som tilstrækkelig. Kommissionen observerer en vægtforskydning mellem ”sikkerhed” og ”fleksibilitet” i den danske arbejdsmarkedsmodel og et større fokus på beskæftigelse, hvilket man påskønner. Dette menes at øge beskæftigelsesmulighederne for personer på kanten af arbejdsmarkedet.
På uddannelsesområdet modtager regeringens initiativer ros. Folkeskolereformen peger iflg. Kommissionen i den rigtige retning mht. at gøre skolesystemet mere omkostningseffektivt. Blandt de alvorligste problemer fokuseres der især på den høje frafaldsprocent i erhvervsuddannelserne, som ifølge Kommissionen synes at være knyttet til ”uddannelsesprogrammernes ringe kvalitet, for få praktikpladser og utilstrækkelige grundlæggende sproglige og matematiske færdigheder blandt eleverne. Derudover kritiserer Kommissionen, ”at overgangsperioden mellem de forskellige uddannelsesniveauer og mellem uddannelse og arbejdsmarked blandt de længste i EU”. Kommissionen uddyber ikke denne sætning og kommer ej heller med eksempler, så hvilke danske overgangsperioder, de helt konkret er utilfredse med, må stå hen i det uvisse. Den lange studietid på de videregående uddannelser fremhæves også som et problem. Kommissionen fremlægger ikke noget belæg for disse bastante påstande, der blot konstateres. Ikke desto mindre er der altså en høj grad af overens-stemmelse mellem Kommissionens anbefalinger og regeringens arbejdsprogram. Regeringen kan altså bruge Kommissionen som rygdækning til at føre sin politik.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

488 ledige pladser på læreruddannelsen er besat

folkeskolen d. 4/9 - 2013

Af: Hanne Hellisen
Siden 30. juli har ekstra 488 personer fået tilbudt en plads på læreruddannelsen viser en rundringning til landets professionshøjskoler, som folkeskolen.dk har foretaget. Alene på Zahle har 96 studerende fået en af de ledige pladser i løbet af den sidste måned.

Årets optagelsestal for læreruddannelsen skuffede, hvor både færre søgte læreruddannelsen, og 26 procent færre fik en plads i forhold til sidste år. Men nu er en god del af restpladserne blevet tilbudt til interesserede, der har henvendt sig til uddannelserne efter 30. juli...

…De der havde under 7 i karakter og kom til samtale, er næsten alle kommet igennem, fordi de er meget motiverede", fortæller Tove Hvid, dekan for læreruddannelsen på UCC…

Læs hele artiklen

Sidens top

logo

 

Nyhedsbrev
December 2013

Glædelig jul og godt nytår

Kære medlemmer

År 2013 lakker så småt mod enden og vi vil gerne benytte lejligheden til at sige mange tak for det gode samarbejde, vi har oplevet i årets løb.

Året 2013 må nok siges, at være et skelsættende år for os alle. Først blev vi lockoutet i hele april måned, så kom L409 og den nye skolereform, alt sammen noget som for de fleste lærere og pædagoger opleves som en radikal ændring af den måde vi hidtil har tænkt arbejdstid og pædagogik på.

Vi har besøgt næsten alle skoler i Vejen kommune i november måned (De små skoler blev samlet inviteret ind på kredskontoret). Her drøftede vi bl.a. L409 og fik indblik i, hvordan man ude på skolerne har gjort sig tanker omkring implementering af L409. Det har været rigtig spændende for os og vi har fået rigtig mange gode input med tilbage, som vi bl.a. også har kunnet dele med konsulenterne i DLF. Nogle af dilemmaerne, vi er stødt på, har vi også drøftet med skoleafdelingen i Vejen kommune. Derfor vil vi også her benytte lejligheden til at takke for alle inputtene og den gode modtagelse, I har givet os rundt omkring på skolerne.
Vi overvejer en ny besøgsrunde i foråret, hvor vi vil drøfte den nye skolereform og hvor langt man evt. er med implementeringen af den ude på skolerne.

Vi var også meget tilfredse med den store besvarelsesprocent (75 %) vi havde på vores medlemsundersøgelse i oktober måned, og den gav os et godt indblik i, hvordan vore medlemmer forholdt sig til tilstedeværelsetid på skolerne og deraf et behov for indretning af arbejdspladser til lærere og pædagoger. Der var 94 % som svarede, at de ville have behov for et sted, hvor de kunne sidde uforstyrret og arbejde.
Vejen kommune har indledt et samarbejde med Signal arkitekter, der skal fungere som proceskonsulenter ift. indretning af lærer/pædagogarbejdspladser. I denne uge skal alle undervisere deltage i en spørgeskemaundersøgelse if. med indretning af arbejdsmiljø, herunder arbejdspladser. I vil ude på skolerne blive inddraget i hele processen omkring indretningen af arbejdspladser og meningen er at proceskonsulenterne afleverer deres arbejde i slutningen af marts måned. Herefter går man for alvor i gang med den fysiske indretning af arbejdspladser på skolerne. Der er afsat 27 mio. kr i budgettet for de næste tre skoleår til anlæg og inventar.
Og som skolechefen udtrykte det på vores sidste møde: ”Hvis vi ikke er klar – så bliver vi klar” og her mener han selvfølgelig til august 2014.

Til sidst vil vi huske jer på medlemsmødet med Anders Bondo den 16. januar 2014 kl. 17, som kommer til at foregå på Grønvangskolen. Det ikke er en nem sag sådan lige at få Anders Bondo til at komme, derfor håber vi også at lærere og børnehaveklasseledere møder talstærkt op for at høre formanden tale.

Med disse ord vil vi sige tak for et godt samarbejde og ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen
På kredsstyrelsens vegne
Birthe Cramon

 

 

Nyhedsbrev

 

Vejen d. 13. november 2013

Nyhedsbrev:

I oktober gennemførte kredsen en elektronisk medlemsundersøgelse for at få at få afdæk-ket Jeres holdning til forskellige forhold, i relation til de udfordringer vi står overfor fra næste skoleår.
Der tegner sig et entydigt billede af, at lærere og børnehaveklasseledere mener, at skolere-formen bedst implementeres under en arbejdstidsaftale. Dette bliver dog ikke tilfældet i Ve-jen kommune. Som vi berettede i sidste nyhedsbrev, er Vejen lærerkreds ikke reelt blevet inddraget i arbejdsgrupperne omkring den nye skolereform. Tirsdag d. 12. november traf Byrådet i Vejen kommune den endelige beslutning om, at de ikke ønsker, nogen aftale mel-lem kommune og kreds. Det undrer os meget, at ingen politikere overhovedet har henvendt sig til lærerkredsen for at drøfte fordele og ulemper ved en evt. aftale.
Selvom ikke vi har en arbejdstidsaftale, og dermed ikke har ansvar på samme måde som tidligere, er det stadig væsentligt, at medarbejderne på skolerne bliver inddraget i planlæg-ning og implementering af skolereformen, hvilket der også gives klart udtryk for i undersø-gelsen.
Undersøgelsen viser også, at 43 % er usikre på, om der er afsat tid til implementeringen af folkeskolereformen på deres skole.
Ved krav om fuld tilstedeværelse på skolerne viser undersøgelsen, at 99 % har en forvent-ning om, at der er en arbejdsplads til rådighed for dem, der lever op til kravene i arbejdsmil-jøloven. Samtidig tilkendegiver 94 %, at de har behov for at kunne sidde uforstyrret med forberedelse, rette arbejde, bearbejdelse af fortrolige oplysninger mv. 75 % mener ikke, at dette er foreneligt med arbejdspladser i klasselokaler, hvilket også kan være et logistisk problem, da eleverne skal være på skolen i flere timer, og arbejdspladserne skal være til-gængelige, når den enkelte har mulighed for individuel forberedelse.
På omtalte byrådsmødet blev der nævnt, at antallet af arbejdsdage vil kunne udvides fra 209 op til 215 dage, eller 43 uger, hvilket vil betyde en gennemsnitlig arbejdstid på 39 ti-mer/uger.
Kredsen besøger i øjeblikket alle skolerne for at lodde stemningen, samt udbrede kendska-bet til den nye lov om arbejdstid, L409.
Indtil nu viser vores erfaringer fra skolerne en stor usikkerhed i forhold til, hvordan daglig-dagen kan komme til at hænge sammen fra august 2014. Der udtrykkes store frustrationer omkring det, at vi i foråret oplevede en klar mistænkeliggørelse og mistillid i forbindelse med lockouten. Nu efterfølgende mærker vi forventninger fra ledernes side om at lærerne skal være meget mere fleksible og smidige i forhold til at løse opgaver i næste skoleår. For-ventningerne går bla. på: planlægning af skoledagens variable struktur for eleverne, vikar-dækning ved kendt fravær, fordeling af tiden til teamsamarbejde, forældresamarbejde og individuel tid osv. Samtidig skal vi huske på, at hver medarbejder skal gennemsnitlig vare-tage 3 lektioner mere pr. uge fra næste skoleår.
Til slut vil vi huske jer på Anders Bondos besøg den 16. januar kl. 17.00. Hvor det kommer til at foregå ligger ikke helt fast endnu, men I får besked, så snart vi ved det.


På kredsens vegne
Birthe E. Cramon

Sidens top

 

Vejen Lærerkreds d. 25. september 2013

Der har kommunalt været nedsat nogle arbejdsgrupper der arbejder med implementering og realisering af lov om arbejdstid (L409) og folkeskolereformen. Kredsens formand Birthe Cramon har været inviteret til at deltage i den arbejdsgruppe, der skulle beskæftige sig med implementeringen af lov om arbejdstid. Ved arbejdsprocessens start oplevede vi, at der i første omgang blev lyttet til de lærerfaglige indput vi havde, og at man forholdt sig konstruk-tivt til de kritiske spørgsmål, vi havde.
Undervejs i processen blev der redigeret mere og mere i vores indput. Specielt efter, at den politiske styregruppe havde været inde over, var der ikke længere taget højde for de ting, vi havde bragt frem.
Den politiske beslutning går i retning af en rammesætning, som lægges ud decentralt på skolerne. I praksis betyder det, at udmøntningen besluttes af ledelsen på den enkelte skole. Det betyder, at der på kommunens skoler, kan forekomme store forskelle hvad angår antal-let af arbejdsuger, arbejdsdagenes længde, opgaveoversigt mv. Vi har påpeget, at vi har svært ved at se, hvordan vores dagligdag skal hænge sammen og fungere i disse rammer.
Vi kan frygte, at ligesom vi ikke har kunnet få indflydelse kommunalt, vil lærere og børneha-veklasseledere heller ikke få det lokalt.
Vi er bekymrede for, hvorvidt der på skolerne, i skoleåret 2013/14, er afsat tilstrækkelig tid til, at vi bliver en del af processen, så vi er klar til implementeringen 1. august 2014.
Af L409 følger det, at vi skal have fuld tilstedeværelse på skolen, hvilket betyder, at vi har ret og pligt til at udføre vores arbejde på arbejdspladsen. Vi kan derfor, med rette, forvente, at skolen stiller arbejdspladser til rådighed fra 1. august 2014. DLF har udgivet et inspirati-onsmateriale om arbejdspladser, bagerst i guiden findes 5 siders lovkrav til arbejdsplads-indretning. Se link i bunden af brevet.
I kommunens budget er der afsat 3,5 mio. kr. til ”omstilling på folkeskoleområdet” og denne sum skal dække indretningen af lærer-elev læringsmiljøer. Vi har gentagne gange påpeget, at lærerne og børnehaveklasseledere ikke skal forberede sig på steder, hvor eleverne op-holder sig eller har adgang - der skal være den fornødne ro. I høringssvaret til budgettet har vi bla. påpeget, at dette beløb ikke er stort nok.
I øjeblikket udarbejder vi materialer, der skal forberede tillidsrepræsentanterne til de kom-mende klubmøder og vi opfordrer på det kraftigste alle medlemmer til at deltage i klubmøderne. Hvis vi på nogen måde skal have indflydelse på vores kommende arbejds-vilkår/situation, er det vigtigere end nogensinde, at vi på skolerne står sammen og opnår en fælles forståelse af, hvordan vi agerer indenfor rammerne af den givne arbejdstid.

Klik her

På kredsens vegne
Birthe E. Cramon

Sidens top

 

Til Vejen Rådhus
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen

Høringssvar fra Vejen lærerkreds vedrørende budgetforslag 2014 – 2017

Vejen Lærerkreds d. 25. september 2013     

I Vejen lærerkreds ser vi med stor tilfredshed på, at det overordnet ser ud til at Vejen Kommune kan opretholde det nuværende serviceniveau.

Den nye folkeskolereform og lov om arbejdstid (L 409 ) lægger op til, at den altovervejende del af lærernes arbejdstid, skal foregå på skolerne. Vi forventer derfor at kommunen etablerer de nødvendige arbejdspladser til alle lærere og børnehaveklasseledere . Her taler vi om arbejdspladser, der lever op til kravene i arbejdsmiljølovgivningen, og som skal være på plads til d. 1.8.2014. Vi ønsker alle, at folkeskolereformen bliver implementeret bedst muligt, og derfor ville det være ærgerligt, hvis lærernes fokus rettes mod evt. mangler her.

I budgetforslaget kan vi se, at der er afsat er afsat et rådighedsbeløb på ca. 5 mio. kr. til omstilling på folkeskoleområdet. Heraf skal de ca. 1,5 mio. kr. bruges til ”mulighedsanalyse” på folkeskoleområdet. De resterende ca. 3,5 mio. kr. skal bl.a. dække udgifterne til etablering af lærerarbejdspladser. Såfremt det er de eneste midler, der tænkes anvendt hertil, vurderer vi, at det slet ikke rækker.
Flere skoler har fx ikke de nødvendige fysiske rammer til at indrette arbejdspladserne. Arbejdspladserne må nødvendigvis være tilgængelige hele arbejdsdagen, hvis arbejdstiden skal kunne anvendes fleksibelt og rationelt, og vi vil advare mod at tro, at klasselokaler kan anvendes til indretning af lærerarbejdspladser, da eleverne jo er til stede i størstedelen af personalets arbejdstid.
I samme forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at der også vil være et behov for hylde- og opbevaringsplads til de materialer m.v. lærerne bruger til deres forberedelse. Når forberedelsen ikke længere skal foregå på en hjemmearbejdsplads, må der også fysisk være plads til de omtalte materialer på skolerne. Vi forventer ligeledes, at skolerne stiller de nødvendige arbejdsredskaber til rådighed herunder it udstyr og lignende.

I budgetforslaget er der afsat ca. 2,5 mio.kr. til forbedring af den trådløse infrastruktur på skoleområdet. Dette er bestemt relevant, da de nuværende forhold langt fra er tilfredsstillende og forårsager meget spildtid og frustrationer for såvel elever samt personale. Vi har dog svært ved at vurdere, om de 2,5 million er et realistisk beløb til at rette op på situationen.
Vi mener, at der er behov for flere ressourcer til support af it-udstyret. Når alle elever dagligt skal anvende PC / tablets, vil antallet af enheder, der skal serviceres stige voldsomt, hvilket ikke vil kunne løses inden for de nuværende rammer.

Vi er bekymrede for, om skolerne i august 2014 har de faciliteter, som den nye skolereform kræver, så lærerne har de fornødne muligheder for at forberede, efterbehandle og evaluere undervisningen.

Med venlig hilsen
P.k.v.
Birthe Cramon

Sidens top

 

TIL Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K

Høringssvar - folkeskolereform

DLF d. 16. september 2013

Klik her for at få høringssvaret som pdf fil.

Danmarks Lærerforening støtter de tre overordnede mål, der ligger til grund for reformen. Vi deler ambitionen om, at alle elever skal blive så dygtige de kan, at betydningen af social baggrund skal mindskes - og at tilliden til folkeskolen skal styrkes og trivslen forbedres.
Danmarks Lærerforening havde gerne set, at partierne i forbindelse med for-handlingerne om folkeskolen i højere grad havde forholdt sig til, om der var forskningsmæssigt belæg for, at reformens enkelte dele vil fremme de tre mål. Folkeskolens udvikling skal bygge på solid viden og ikke på tilfældige ideer og fornemmelser.
Foreningen har tidligere foreslået, at det nuværende vejledende timetal gøres til minimumstimetallet, og støtter således, at eleverne får øget deres faglige under-visningstimetal. Det er imidlertid en forudsætning, at de ekstra timer bliver af høj faglig kvalitet. Det kræver velforberedte lærere, hvis flere timer skal have en positiv effekt på elevernes læring
./. Som bilag til dette høringssvar er til orientering vedlagt kommentarer fra de faglige foreninger. Disse svar forholder sig til problemstillinger for de enkelte fag og områder.
I dette høringssvar vil foreningen hovedsageligt koncentrere sig om fire pro-blemfelter, hvor vi vurderer, at intentionerne i den politiske aftale fra 7. juni 2013 ikke er blevet fuldt udmøntet i lovforslaget og dets bemærkninger.

1. Lærernes professionelle ansvar og kvalifikationer
Foreningen finder det positivt, at det i forligsteksten er understreget, at lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at lærerne skal sikre, at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Lovudkastet og de tilhørende bemærk-ninger giver imidlertid ikke lærerne noget håndtag til at forvalte dette ansvar, hvis den understøttende undervisning varetages af andre.
Det er positivt, at der iværksættes en indsats for, at eleverne i alle fag på alle klassetrin skal modtage undervisning af lærere med undervisningskompetence (linjefag), da det styrker elevernes udbytte af undervisningen Vi ved, at det fx har stor betydning for den grundlæggende læse- og matematikundervisning i de yngste klasser, at lærerne har de rette faglige kompetencer. Det vil derfor virke direkte mod reformens målsætning, hvis der nu åbnes op for, at skolerne lokalt kan lade pædagoguddannede uden formelle fagdidaktiske kvalifikationer vare-tage den faglige undervisning i 1. -3. klasse.

2. Klassens fællesskab
I en tid, hvor alle taler om betydningen af den inkluderende skole, er det be-kymrende at konstatere, at ændringerne reelt øger mulighederne for en niveau-delt skole. Dette vil være i direkte modstrid med lovens intention om at mind-ske betydningen af elevernes sociale baggrund.
Forskningen viser endvidere, at det samlet set vil svække eleverne faglige ud-bytte af undervisningen.

3. Indsnævring af fagligheden
Internationale erfaringer viser, at de meget snævre kriterier - der er fastlagt som vurderingsgrundlag for reformens resultatmål. - vil medføre, at andre for ele-verne afgørende faglige kompetencer vil blive nedprioriteret.

4 Forenklinger
Endelig vil foreningen som et fjerde område problematisere nogle af de såkald-te forenklinger, som er blevet medtaget i lovudkastet. En række af dem er efter foreningens opfattelse hverken forenklinger eller forhold, som vi kan genkende fra de udmeldinger, der er kommet fra forligspartierne.


Danmarks Lærerforenings kommentarer til de fire områder

Ad 1. Lærernes professionelle ansvar og kvalifikationer
Det fremgår af den politiske aftale fra 7. juni 2013, side 18 pkt. 2, at ”pædago-ger og medarbejdere med andre relevante kompetencer ikke kan tillægges un-dervisningskompetencer”. Det er ifølge aftalen lærerne, der har den generelle undervisningskompetence og ansvaret for, at undervisningen i både de fagop-delte timer og i den understøttende undervisning fremmer elevernes udvikling og leder hen mod de faglige mål.
Det må forudsættes, at børnehaveklasselederen har et tilsvarende ansvar og undervisningskompetence for undervisningen i børnehaveklassen.
Beskrivelserne af de forskellige personalegruppers kompetencer jf. lovudkastes §§ 28 – 30 er efter foreningens opfattelse ikke slået tydeligt igennem i de æn-drede formuleringer af § 18. Her er der sket en unødig generalisering, så lærer-ne ikke tillægges andre beføjelser end det øvrige ”undervisende personale”!
Hvis lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og sikre at undervisnin-gen i såvel fag som inden for tiden til den understøttende undervisning leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin, må lærerne have hjemmel i loven til at forvalte denne opgave, hvis den understøttende undervisning gennemfø-res af pædagoger eller andre. Hvis fx en tur i mosen i en understøttende under-visningsaktivitet skal understøtte de fastlagte mål i natur/teknik, må læreren have adgang til at lede den voksne, der skal varetage opgaven, i hvad der er hensigten med turen, og hvad der skal foregå.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at der tilføjes en § 18, stk. 6, der sikrer lærerne beføjel-ser som undervisningsledere, hvis den understøttende undervisning ikke forestås af læreren selv.
Det er angivet i bemærkningerne til loven, at det er lærerens ansvar at fastlægge mål for elevernes undervisning. I forligsteksten er det præciseret, at dette om-fatter de faglige mål. Formuleringen af § 18, stk. 4 i lovforslaget giver i mod-strid hermed mulighed for, at opgaven kan varetages af pædagoger eller andre.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at den gældende tekst af § 18, stk. 4 fastholdes, så det fortsat er lærernes professionelle ansvar at sætte faglige mål i samarbejde med eleverne.
De yngste klasser
Som angivet i bemærkningerne til lovforslaget s. 2, så har den øgede fokus på undervisningen i de yngste klasser givet mærkbare forbedringer. Hvis disse forbedringer skal fastholdes og yderligere øges, skal eleverne i de yngste klasser også fremover sikres kvalificeret undervisning af veluddannede lærere i alle fag.
Som det også er beskrevet i bemærkningerne side 70, så har pædagogerne i de forsøg, der ligger til grund for lovændringen ”primært haft en assisterende og supplerende rolle i forhold til lærerne”.
Som tidligere beskrevet, så virker det direkte mod lovens intentioner om styrket faglighed, hvis lovgiverne åbner op for, at pædagoguddannede uden formelle fagdidaktiske kompetencer kan varetage undervisningen i alle fag. Det virker helt paradoksalt, når der samtidig lægges op til en beslutning om, at lærerud-dannede kun kan undervise i deres ”linjefag”.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at lovudkastets § 29a omformuleres, så det fremgår, at pædagoger ikke kan tillægges ansvar for at varetage undervisningen i et fag på de yngste klas-setrin.
Inklusion
I bemærkninger til § 16 b er mulighederne for at nedskalere de understøttende timer for at øge antallet af undervisningstimer med to voksne i klasser med særlige behov (4. – 9. klasse) beskrevet. Det fremgår, at der med lovforslaget ikke stilles nogle kompetencemæssige krav til de voksne, der skal indgå i denne undervisning.
./. Som beskrevet i høringssvaret fra Pædagogiske Psykologers Forening, så giver det ikke mening at udskille vigtige undervisningsopgaver til faggrupper, der ikke har fagdidaktiske kompetencer.
At kunne håndtere fagligt svage elever kræver, at man har en stor faglig viden både didaktisk og specialpædagogisk. Fra forskningsmæssige undersøgelser, bl.a. ”Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen” fra 2012 ved vi, at hvis det overhovedet skal have nogen effekt, at der er to voksne i klassen, så er helt afgørende, at de begge har en under-visningsmæssig kompetence og særlig viden omkring, hvordan man sætter ind i forhold til eleverne.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at det af loven fremgår, at det er en forudsætning for at benytte § 16 b, at begge voksne har de nødvendige faglige kvalifikationer herunder under-visningsmæssig kompetence.
Skolebiblioteksfunktionen
Det er essentielt, at det team, der virker i skolebiblioteket/læringscentret, har tæt kontakt til og føling med skolens pædagogiske linje og den daglige under-visning, og selv har undervisningskompetencer. Alene derved kan lærere og elever få det fulde udbytte af samarbejdet med skolebiblioteket. Skolebibliote-karen skal på et didaktisk grundlag kunne give lærerne faglig sparring bl.a. i forbindelse med den daglige undervisning og ikke mindst skoleårets planlæg-ning, og give eleverne faglig vejledning i valget af materialer til projektopgaver mv.
Det er derfor helt uforståeligt, at lovudkastet med bemærkningerne til § 30 på side 71 fjerner det faglige grundlag for varetagelse af skolebiblioteksfunktionen.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at bestemmelserne i den gældende bestemmelse om kvali-fikationskrav til skolebibliotekarer fastholdes.
Kompetenceløft
Danmarks Lærerforening deler ambitionen, om, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidli-gere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Som det er udtrykt i lovforslaget § 40, stk. 7.
Kravene til elevernes kundskaber ændrer sig løbende, og det stiller nye krav til lærernes kompetencer. Kompetenceudvikling af alle lærere er således en konti-nuerlig proces. Internationale sammenligninger viser tydeligt, at danske læreres deltagelse i faglig kompetenceudvikling er lav. Der er således et massivt behov for at styrke lærernes efteruddannelse.
Efter foreningens opfattelse bør der være fastlagte kriterier for vurderingen af undervisningskompetence. En vurdering, der skal foregå i en dialog mellem leder og lærer fx i forbindelse med drøftelsen om den overenskomstbestemte uddannelsesplan.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at det af lovbemærkningerne fremgår, at der i det parts-samarbejde, der er beskrevet i Lov 470 om kompetenceudvikling skal udarbejdes et grundlag for vurderingen af lærerens undervisningskompetence – og at forligskredsen vil følge, hvilke kriterier, der lokalt fastlægges for at tillægge undervisningskompetence.
Det skal bemærkes, at de resurser, der er afsat til ovennævnte kompetenceløft, end ikke kan dække den nedgang, der har været i skolernes efteruddannelses-ressourcer gennem de seneste 5 år. Hvis et reelt kompetenceløft af lærerne skal virkeliggøres kunne det være naturligt at medtænke jobrotationsordninger, så den halve milliard, der i dag bruges på passiv forsørgelse af ledige lærere, brin-ges i spil. Det vil give mulighed for en ekstraordinær uddannelsesindsats.

Ad 2. Sikring af klassens fællesskab
Et trygt socialt fællesskab, hvor eleverne ikke deles efter fagligt niveau, er den bedste ramme i forhold til at løfte flest elever mest muligt. I Sverige gjorde man sig for ti år siden dyrt købte erfaringer med en såkaldt fleksibel skoledag, hvor eleverne vekslede mellem forskellige fag, aktiviteter og hold. Det svenske Skol-verket advarer i dag direkte mod denne udvikling.
Der er ligeledes megen norsk og dansk forskning fra de seneste år, der tydeligt konkluderer, at der er mere problemadfærd i skoler, der betjener sig meget af skiftende grupperinger af eleverne. Forholdet er bl.a. belyst af SFI – Det natio-nale forskningscenter for velfærd, der i en rapport fra i år konkluderer, at elever fra resursestærke hjem godt kan klare sig med mere løse faglige rammer, men at det bestemt ikke gælder for elever fra resursesvage hjem.
Det fremgår af rapporten, at såvel elever fra resursesvage hjem som elever fra ressourcestærke hjem alle profiterer af, at læreren bruger relativt megen tid til fælles opgaveløsning i klassen, og at læreren lægger lige megen vægt på faglige som sociale og trivselsmæssige mål for undervisningen.
Det er derfor bemærkelsesværdigt, at en undersøgelse i DR ved skoleårets be-gyndelse viser, at en meget stor del af skolelederne oplever øget gruppering og niveaudeling er et selvstændig mål med reformen. Der er en betydelig risiko for, at reformens implementering vil gentage de svenske fejl - og underminerer den enhedsskole, som også OECD har fastslået giver alle elever det største udbytte.
Holddannelse
Den gældende 50 pct-regel for holddannelse er både enkel, objektiv og let for-ståelig for elever, forældre og medarbejdere. Det er derfor påfaldende, at reglen med begrundelsen ”regelforenkling” foreslås erstattet af regler, der i lovudka-stet og bemærkningerne er både diffuse og uforståelige. Ingen elev eller foræl-dre vil kunne vurdere, om de modtager en undervisning, der i væsentligt om-fang foregår med udgangspunkt i klassen.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at den nuværende bestemmelse i § 25, stk. 6 om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden fastholdes.
Såfremt dette forslag ikke følges, må der i bemærkningerne til lovforslaget gives kvantitative anvisninger på, hvad der forstås ved ”væsentligt omfang”.
Danmarks Lærerforening kan konstatere, at enkelte skoler allerede inden for den gældende lovs rammer - bl.a. for at kunne takle inklusionsudfordringen - reelt har genindført den niveaudelte skole i enkelte fag. Denne tendens vil kun blive fremmet med dette lovforslag. Hermed fjernes grundprincippet for den enhedsskole, som giver alle elever det største faglige udbytte.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at det præciseres, at bestemmelsen om, at undervisningen tager udgangspunkt i klassen gælder for de enkelte fag - og ikke kun i forhold til den samlede undervisningstid.
Foreningen kan konstatere, at KL allerede i deres budgetvejledning fra juni 2013 fremhæver de øgede muligheder for holddannelse uden begrænsninger i timeomfang eller holdstørrelse som et besparelsespotentiale. Denne tilgang til anvendelse af holddannelse er ikke gavnlig for undervisningens kvalitet.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at der i § 17 indføres en bestemmelse om, at undervis-ning på ”storhold” skal modsvares af tilsvarende undervisning på ”små hold”. Dette skal sikre, at holdstørrelsen for de hold, som den enkelte modtager sin undervisning på, ikke over-stiger 28.
Udskoling
De mange forslag til nye regler om hold- og klassedannelse kan betyde, at fol-keskolen fremover ikke fremstår som en enhedsskole. En særlig udfordring er mulighederne for toning i udskolingen, profillinjer og mulighederne for at væl-ge (fravælge) andet fremmedsprog, som kan bruges til klassedeling i overbyg-ningen.
Danmarks Lærerforening støtter bestræbelserne på, at de ældste elever får øget indflydelse på valgfag mv. Det er imidlertid væsentligt, at dette ikke fremmer en niveaudelt skole med hhv. ”boglige- og praktiske linjer”. Det vil i modstrid med lovens intention øge betydningen af social baggrund.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at det præciseres i § 25 a, at profillinjer, tonede udgan-ge, valg (eller fravalg) af andet fremmedsprog eller valgfag ikke må begrænse den enkelte elevs muligheder for at vælge en efterfølgende ungdomsuddannelse - eller laves på grundlag af elever-nes faglige niveau.
Klasselærer
Klasselæreren er i dag tillagt den koordinerende opgave i relation til undervis-ningen for klassen og den enkelte elev. Det bør fortsat være klasselærerens omdrejningspunkt. Klassen og den enkelte elevs faglige og sociale udvikling kan ikke skilles ad.
Danmarks Lærerforening konstaterer, at forslaget om ændret klasselærerfunkti-on er beskrevet i afsnittet regelforenklinger. Foreningen kan ikke se, hvori for-enklingen i forslaget ligger. Det er heller ikke foreningens opfattelse, at det har været et spørgsmål, der er blevet rejst af de politiske partier, der har indgået forliget.
Klasselærerfunktionen har afgørende betydning for forældrenes muligheder for at samarbejde med skolen om klassens udfordringer. Klasselærerfunktionen er internationalt anerkendt som en stor styrke ved folkeskolen.
Danmarks Lærerforening ser gerne, at to lærere inden for klassen kan varetage klasselærerfunktionen i fællesskab. Det vil imidlertid være ødelæggende for klassefællesskabet, når der med lovudkastets tekst åbnes mulighed for, at klasselærer-opgaven erstattes af en ”kontaktlærerordning”, hvor eleverne på tværs af klasser tilknyttes forskellige lærere og pædagoger.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at forslagets § 18, stk. 5 ændres, så det fremgår, at klasselærerfunktionen eventuelt kan varetages af to af klassens lærere i fællesskab, men ikke kan erstattes af en ”kontaktlærerordning”, hvor eleverne på tværs af klasser tilknyttes for-skellige lærere og pædagoger.

Ad 3. Indsnævret faglighed
Som skrevet i indledningen, så er målsætningerne for reformen gode. Det er imidlertid stærkt bekymrende, at de gode mål for reformen om, at alle elever skal blive så dygtige som de kan – og at betydningen af social baggrund skal mindskes, er blevet oversat til meget snævre testmål i matematik og læsning. Danmarks Lærerforening må med bekymring se, at de nationale test med lov-forslaget nu også formelt er blevet det styrende kontrolredskab.
Al evalueringsviden viser, at det resulterer i, at indsatsen bliver fokuseret på opfyldelse af disse snævre succeskriterier. Den engelske professor Margaret Brown har redegjort for de engelske erfaringer med få præcise mål, der blev fulgt op af kontrol gennem et nationalt testsystem. Undervisningen i den engel-ske skole blev mere og mere målrettet mod det, der blev testet. Eleverne blev i begyndelsen dygtigere til det, de blev testet i, men deres faglighed skrumpede til mere og mere at handle om den lille del, som kunne omfattes af testsystemerne.
De nationer, der klarer sig godt i en globaliseret verden, er dem, der evner at kvalificere alle elever, så de kan bruge deres viden og færdigheder også i en nytænkende, kreativ og innovativ sammenhæng. Hvis vi i Danmark, som fore-slået snævrer resultatmålene ind til de udvalgte testområder, svigter vi såvel eleverne som samfundet i forhold til fremtidens udfordringer.
I forhold til dette er det bemærkelsesværdig, at det ikke præciseres, hvordan målet om øget tillid til folkeskolen skal vurderes.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at succeskriteriet for elevernes faglige udbytte udvides markant. Danmarks Lærerforening har et bud på, hvordan fagligheden i alle fag kan indgå. Danmarks Lærerforening anbefaler endvidere, at der i lovbemærkningerne skrives ind, at der skal knyttes reel følgeforskning til reformens implementering. En forskning, der skal lægge en bredere faglighedsforståelse til grund for en vurdering af målopfyldelsen af reformens tre mål – og en forskning, der kan give grundlag for en vurdering af, om tilliden til folkeskolen fremmes eller svækkes.

Ad 4. ”Regelforenkling”
Som det fremgår af ovenstående bemærkninger om holddannelse og klasselæ-rerfunktionen, så kan foreningen konstatere, at der i den politiske aftale er tilfø-jet en række forslag under overskriften ”regelforenkling”, som ikke er reelle forenklinger.
Det er foreningens opfattelse, at størstedelen af disse forslag ikke har grund i forligspartiernes drøftelser. Vi har bemærket, at der i sidste års økonomiaftale mellem regering og KL indgik et bilag om ”regelforenklinger i folkeskolen”.
Undervisningsministeriet har trods flere anmodninger nægtet foreningen akt-indsigt i dette bilag. Det er således ikke muligt at vurdere omfanget af den præmis, der fra KL og regeringens side har været fastlagt forud for forhandlin-gerne i forligskredsen.
Udover problemstillingerne om holddannelse og klasselæreren, vil foreningen kommentere på ”regelforenklingerne” om at nedlægge pædagogisk råd og øge muligheden for fælles ledelse.
Pædagogisk råd
En ophævelse af bestemmelserne om, at der på hver skole skal være et pæda-gogisk råd vil medføre, at der ikke vil være formelle krav om, at en skole skal have et forum, hvor skolens ledelse og medarbejdere drøfter skolens udvikling.
Dialogen mellem ledelsen og medarbejderne er afgørende for en skoles udvik-ling. Skoleudvikling sker via denne dialog og en fælles afklaring af, hvilke vær-dier og mål der er for skolens udvikling.
Det bliver fra politikkere og ledere fremhævet, at folkeskolereformen er en kulturændring. Det strider mod al viden om organisationsudvikling, at man i så tilfælde fjerner det eneste forum, hvor det pædagogiske personale samlet kan drøfte ændringerne og rådgive deres leder. Hermed fjernes det ejerskab blandt medarbejderne, der er forudsætningen for kulturændringen.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at der i loven indføres en bestemmelse om, at alle skoler har et forum, hvor det samlede personale og ledelse kan drøfte skolens udvikling.
Fælles ledelse
De foreslåede ændringer af § 24, hvor små skoler fremover defineres som sko-ler med under 300 elever eller skoler, der uanset elevtal, er placeret i et landdi-strikt, vil svække ledelsen på mange skoler. Alle interessenter omkring folkesko-len peger i dag på behovet for en styrket pædagogisk ledelse på skolerne. Det kræver, at ledelsen i dagligdagen har mulighed for en tæt kontakt og dialog med lærerne.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at det præciseres, at alle skoler og selvstændige afdelinger skal have en daglig leder på matriklen.
Der er i lovudkastes § 24a lavet en analog mellem små skoler og små afdelinger. Det fjerner borgernes sikkerhed, at det fremover vil være en forvaltningsdispo-sition, om man vil følge reglerne for små skoler eller ej. Det må fortsat være et krav til den enkelte kommune, at de beslutter, om de vil have en skolestruktur med små skoler, der følger regelsættet for små skoler, eller om de vil operere med afdelingsopdelte større skoler, der følger de almindelige bestemmelser i loven.
Danmarks Lærerforening anbefaler, at analogien mellem små afdelinger og små skoler udgår af loven.

Afslutning
Danmarks Lærerforening har efterlyst en reform, der kunne være den nødven-dige platform for en udvikling af folkeskolen som et langsigtet systematisk pro-jekt, der klart adresserede folkeskolens hovedudfordringer, der bl.a. er inklusi-onen og uddannelsespotentialet hos de tosprogede drenge. Vi havde gerne set et projekt, der tydeligere byggede på den viden, vi har fra forskningen og prak-siserfaringen fra skolerne. Et projekt, som blev tilrettelagt og gennemført i tæt samarbejde med skolens parter - ikke mindst de lærere, der skal sikre udviklin-gen i elevernes læring.
Danmarks Lærerforening beklager, at lovgiverne med sammenkoblingen af folkeskolereformen og indgrebet i lærernes overenskomst har skabt en situati-on, hvor intentionerne om at gøre en god skole bedre har meget vanskelige vilkår. Der er ingen lette veje ud af den situation.
Danmarks Lærerforening håber, at vores forslag til justeringer af det fremsend-te lovforslag kan medvirke til, at det lokalt bliver lidt lettere at finde vej for løsninger til gavn for elevernes undervisning
Med venlig hilsen
Anders Bondo Christensen

Sidens top

 

 

 

 

 

 

 

 

+

Kontakt kredsen

Vejen Lærerkreds

Nørregade 58 B, 6600 Vejen
Hovednummer : 75 41 08 44
E-mail: 104@dlf.org
Facebookside

 

Vores telefontid er:

Mandag - torsdag: 10 - 16.30

Fredag: 10 - 14

 

Møde:

Det er en rigtig god ide at ringe inden du møder personligt op, da vi kan være til møde på kredskontoret med en anden eller et andet sted.
Mandag og onsdag: Kan du også aftale møde med konsulenten efter vores telefontid,
16.30 - 17.30

 

 

Birthe E Cramon
formand
direkte: 50 44 20 71
e-mail: biec@dlf.org

Birthe

 

Mona Sørensen
sekretær
direkte 60 16 50 63
e-mail: mso@dlf.org

Mona

 

Poul Eck Sørensen
konsulent
direkte 60 94 05 76
e-mail: poes@dlf.org

Poul



Indhold

Øverste linie på alle websider :
Oplysninger vi vægter særligt.

Nederst på alle websider:
Kontakt information, inholdsoversigt på alle websiderne.

 

Forsiden

Nyheder

Aftaler og love

Centrale aftaler: for det kommunale
område
og aftaler på statens område.

Lokale aftaler: Arbejdstid og forhåndsaftale om lokale lønmidler
Aftale om ferieens placering

Husk

175 timer
A-kassen
Arbejdsskade,
Arbejdsulykke
,
Erhvervs-sygdom.

Barsel
Børn og unge, der har problemer Børnehaveklsseleder
Efterløn
Fagligt netværk
Ferie, ferieoptjening og syg i ferien
Folkepension
6. ferieuge
L409
Langtidssyg
Ledig
Lejrskole
Lønsedler
Nedsat kontingent
Nyuddannet
Ny stilling
Opsat tjenestemandspension
Pension til overenskomstansat
Pensionist (kommende)
Politianmeldelse
Sociale medier
Timelønnet
Tjenestemandspension
Trivsel og sundhed på arbejdspladserne
Understøttelseskassen
Vold og trusler om vold
Ytringsfrihed

Kalender

Kontor

Links

Medlemsfordele

Nyheder

Nyhedsarkiv
Specielle nyheder
Referat fra kredsstyrelsesmøder
Generalforsamlinger
Falige nyhedskilder
Folkeskolen om lockouten

Om os

Kredsens visioner
Vejen lærerkreds kommunikationsstrategi
Kredsens arbejdsmiljøpolitik
Kontigent i kredsen
Politik

Senior

Valgte:

KS, TR

 

Sidens top

 

neglogo


www.dlf.org

 

 

© Design og de fleste fotos
Poul Eck Søensen

 

Sidens top