vmølle Menu3

 

 

 

 

Deltag i underskriftsindsamlingen:
Danmark For Velfærd Klik her.
Nyhedsbrev september 2017, Klik her.

Før du søger job i Vejen Kommune. Klik her.
Vold og trusler om vold. Klik her
Tilbage efter stress. Klik her

Nogle af begrundelserne til at du skal være medlem! Klik her.
Ny kontingent fra 1. august. Klik her
Nyt program for seniorer. klik her.

Forsiden> Husk Nederst kontakt- og indholdsoversigt

Husk

 

175 timer

 

Klip fra lov 409:

Folkeskolen

§ 6. Ansatte, der er fyldt 60 år
For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende:
a. For lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen og for lærere ved ungdomskostskoler, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsansatte. For deltidsansatte og for ansatte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer forholdsmæssigt.
b. For lærere ved selvstændige kommunale institutioner for voksenspecialundervisning, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret.
Stk. 2. Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år.
Stk. 3. Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis normen overskrides, afspadseres de
overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.
§ 6a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år
Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt
mod tilsvarende lønnedgang.
Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.
Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.

 

Staten

Ȥ 2. Arbejdstid
Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.
Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.
Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de
arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.
Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af
opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.«
3. § 5, stk. 1-3, og §§ 6-22 ophæves.
4. I § 23 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse for lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.«
5. § 23 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år
Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt
mod tilsvarende lønnedgang.
Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.
Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.

Sidens top

 

6. ferieuge

I vores system følger 6. ferieuge skoleåret, hvorimod de andre ferieuger følger ferieåret fra 1. maj til 30. april.

Ved skift til anden kommune får du 6. ferieuge udbetalt.

Sidens top

A-kassen

Husk at søge om optagelse i god tid.

Når du bliver færdig med din uddannelse, skal du søge om optagelse som dimittend for at få dine dimittendrettigheder i a-kassen. Det gælder også for studiemedlemmer. Uden en forindmeldelse er fristen, helt fast, to uger efter, du har afsluttet dit studie. Har du ikke indsendt en forindmeldelse og glemmer du fristen, skal du arbejde 1924 timer, mens du er medlem, før du kan få dagpenge.

Sidens top

 

Arbejdsskade

Man skelner mellem arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

En arbejdsulykke er en pludselig hændelse eller en påvirkning, der er sket indenfor fem dage.

En erhvervssygdom er sygdom opstået efter påvirkning under arbejdet gennem en periode på mere end fem dage.

Arbejdsulykke

Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsulykke til sit forsikringsselskab. Forsikringsselskabet videregiver sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen), hvis skaden har varige følger.

Erhvervssygdom.

Din læge eller tandlæge skal anmelde formodede erhvervssygdomme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Arbejdstilsynet.

Både ved arbejdsulykke og erhvervssygdom hjælper DLF dig. Derfor skal du også henvende dig til din kreds, så vi kan følge, at sagen bliver korrekt behandlet.

Link til DLF

Link til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(tidligere Arbejdsskadestyrelsen)

Det skal du selv gøre

Hold øje med, om du i din e-boks modtager et kvitteringsbrev fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, om at din skade er anmeldt til dem.

Du kan også følge med via funktionen Se Sag på deres hjemmesiden, og se om anmeldelsen er oprettet hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Sidens top

 

Barsel

Der er mange muligheder for afholdelse af barsel. Kredsen hjælper gerne med at finde en løsning, der netop passer til jer. Ring på 75310141 eller send en e-mail til poes@dlf.org. Dette er Poul Eck Sørensen, konsulentens e-mail.

Sidens top

 

Børn og unge, der har problemer

Foreningen har i samarbejdet med bla. Børnerådet deltaget i udarbejdelsen af materialet Hjælp børn og unge, som kan bruges af professionelle i deres arbejde med børn og unge, der mistrives.

Materialet består af en række gode råd, der kan bruges i dialogen med børn og unge om svære emner samt i samtalen med forældre, kollegaer i teamet og ledelsen. Det er råd, som man kan støtte sig til, hvis der er mistanke om, at et barn mistrives. Samtidig viser guiden vejen videre til, hvor man som fagperson finder mere viden, og hvor barnet finder professionel rådgivning. Læs guiden her.

Derudover har foreningen deltaget i udarbejdelsen af materialet Rettidig omsorg, som består af 16 temafilm om underretning. Materialet er målrettet faggrupper, der arbejder med børn. Materialet kan ligeledes bruges af den enkelte lærer, i teamet, i lærergruppen, af ressourcepersoner eller af ledelsen. Se materialet her

Sidens top

 

Børnehaveklasseleder

Der skal være en børnehaveklasseleder

Såkaldt aldersintegreret indskoling breder sig i de danske skoler. Det vil sige, at børn fra fem- til ni-års-alderen går i klasse sammen. Og det har flere steder fået skolerne til at afskedige børnehaveklasselederen eller undlade at genbesætte stillingen, hvis børnehaveklasselederen stopper. Men den går ikke, har Undervisningsministeriet nu givet DLF ret i.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Efterløn

Husk endelig når du får et brev fra Lærernes a-kassen at svarer med det samme.

Har man nået efterlønsalderen og bliver syg men har glemt at svarer på a-kassens brev skal man igen vise at man står til rådighed for arbejdsmarkedet inden man kan få efterløn - spørg i a-kassen for at få alle oplysninger om dette.

Klip fra Lærernes a-kasse:

“Når du nærmer dig efterlønsalderen, modtager du et brev fra Lærernes a-kasse.”

“Efterlønsbeviset betyder, at du ikke længere skal indbetale efterlønsbidrag, og at du har ret til at gå på efterløn, selv om du bliver syg.”

“Efterlønsordningen er fleksibel. Det betyder, at du ikke behøver at forlade arbejdsmarkedet, når du går på efterløn. Faktisk kan du arbejde så meget, du vil. Du bliver ganske vist modregnet i din efterløn, men for de fleste kan det betale sig at arbejde - også selvom efterlønnen bliver nedsat.”

“Hvis du udskyder efterlønnen i mindst 2 år, efter du har fået dit efterlønsbevis og i perioden arbejder mindst 3.120 timer, kan du få den høje efterlønssats. Hvis du bliver i efterlønsordningen og arbejder i den periode, hvor du ellers kunne få efterløn, vil du også få mulighed for at optjene en skattefri præmie.”

"Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Hvornår du kan gå på efterløn, afhænger bl.a. af din alder. Er du født efter 1/1 1963, kan der ske ændringer i efterløns- og pensionsalderen, hvis gennemsnitslevealderen stiger. Er pensionstallet ud for din fødselsdato markeret med en stjerne, betyder det altså, at vi ikke kan garentere, at du kan gå på efterløn eller pension på det tidspunkt, der står."

Fødselsdato, Efterlønsalder, Folkepensionsalder

Frem til 1954, 60 år, 65 år

01.01.1954 - 30.06.1954, 60½ år, 65½ år

01.07.1954 - 31.12.1954, 61 år, 66 år

01.01.1955 - 30.06.1955, 61½ år, 66½ år

01.07.1955 - 31.12.1955, 62 år, 67 år

01.01.1956 - 30.06.1956, 62½ år, 67 år

01.07.1956 - 31.12.1958, 63 år, 67 år

01.01.1959 - 30.06.1959, 63½ år, 67 år

01.07.1959 - 31.12.1962, 64 år, 67 år

01.01.1963 - 31.12.1966, 65 år, 68 år*

01.01.1967 - 31.12.1970, 66 år, 69 år*

01.01.1971 - 31.12.1974, 67 år, 70 år*

01.01.1975 - eller senere, 67½ år, 70½ år*

*Afhænger af udviklingen.

Læs mere om efterløn på Lærernes a-kasses hjemmeside. - klik her

NB - Du skal være medlem i 30 år for at kunne få efterløn.

Vær opmærksom på at du på den måde kan gå på efterløn 3 år inden folkepensionsalderen, hvilket måske kan være rigtig godt, hvis du f.eks. ikke kan holde til at arbejde til du bliver 70 1/2 år.

Er du tjenestemand skal du tale med din fagforeing og din A-kasse, hvis du overvejer at gå på tjenestemandspension inden du går på efterløn.

Sidens top

 

Faglige netværk

folkeskolen.dk har faglige netværk, hvor du kan debattere, sparre og videndele med kolleger fra hele landet. Du kan desuden læse blogs fra faglige spydspidser, anmeldelser og artikler med relevans for netop dit fag.

Tilmeld dig de netværk, som interesserer dig og hold dig opdateret om dine fag med ny viden og faglig inspiration

Klik her

 

Ferie, ferieoptjening og syg i ferien.

Se folder fra Forhandlingsfællesskabet om ferie.

Som nyuddannet har du formentlig ikke optjent ferie til efterårsferien og vinterferien, derfor skal du i god tid kontakte A-kassen for at stå til rådighed i den uge.
Kommuneskift

Har du sidst haft arbejde i en anden kommune, skal du undersøge hvor mange ugers ferie din gamle kommune har placeret i sommerferien.

Har din gamle kommune 4 uger i sommerferien vil du mangle en uge når du kommer til vinterferien, og skal derfor kontakte A-kassen i god tid inden.

Feriens placering i Vejen kommune

Du kan kun indgå aftale om overførsel af feriedage, hvis du har optjent mere end 20 feriedage. Der kan kun overføres det antal feriedage, som du har optjent ud over 20 dage.

Aftalen skal indgås skriftligt inden den 30. september efter ferieårets udløb, for at være gyldig.

Bliver du syg inden ferien skal du have erstatningsferie.

Bliver du syg i ferien, skal du skynde dig at melde dig syg. De første 5 dages sygdom får du ikke erstatning for, men derefer gør du. Hvis du bliver syg i både sommerferien og efterårsferien er det stadig 5 dage du ikke får erstatning for.

Husk at uge 27 er 0 - dage / afspadsering for at arbejde 40 timer om ugen. Det betyder, at hvis man bliver syg i uge 27, er der ferie ersatning for alle sygedage i ferien.

I sommerferien har du ferie i uge 28, 29 og 30, så bliver du syg i uge 30 skal du skynde dig at medle dig syg, da det vil betyde at hvis du i efterårsferien eller vinterferien skulle blive syg kan du få ferieerstatning.

I vores system følger 6. ferieuge skoleåret, hvorimod de andre ferieuger følger ferieåret fra 1. maj til 30. april.

Ved skift til anden kommune får du 6. ferieuge udbetalt.

Sidens top

 

Folkepensionsalder

Husk at folkepensions skal søges. Det kan være en god ide at få banken til at lægge et budget for dig inden pensionsalderen, så kan du også få oplyst hvad du har efter skat med nuværende skatte regler, samt hvad du kan få i tillæg til din folkepension.

Folkepensionsalder

Er du født efter 1/1 1963, kan der ske ændringer i efterløns- og pensionsalderen, hvis gennemsnitslevealderen stiger. Er pensionstallet ud for din fødselsdato markeret med en stjerne, betyder det altså, at vi ikke kan garentere, at du kan gå på efterløn eller pension på det tidspunkt, der står.

Fødselsdato, Folkepensionsalder

Frem til 1954, 60 år

01.01.1954 - 30.06.1954, 65½ år

01.07.1954 - 31.12.1954, 66 år

01.01.1955 - 30.06.1955, 66½ år

01.07.1955 - 31.12.1955, 67 år

01.01.1956 - 30.06.1956, 67 år

01.07.1956 - 31.12.1958, 67 år

01.01.1959 - 30.06.1959, 67 år

01.07.1959 - 31.12.1962, 67 år

01.01.1963 - 31.12.1966, 68 år*

01.01.1967 - 31.12.1970, 69 år*

01.01.1971 - 31.12.1974, 70 år*

01.01.1975 - eller senere, 70½ år*

*Skønnet udvikling

 

Jobcenter

Book en tid på Jobnet.dk

når du skal tale med din socialrådgiver.

Se vejledninge her.

 

 

 

L409

Her kan du på DLF's hjemmeside finde oplysninger om hvordan forskellige områder af loven kan tolkes.

Klik her for at komme til Grønspættebogen.

Nedenfor de emner der tages op i Grønspættebogen:

Gb

 

Langtidssyg

Vi tilbyder dig at vores konsulent, Poul Eck Sørensen er bisidder ved sygesamtaler på skolen og på jobcenteret. Det vil være fint hvis din TR også kan deltage i møderne på skolen.

Jobcenter

Der er sket stramninger på Jobcentrene, så det kan være godt at have en bisidder med.

Psykologhjælp

Først skal du kan tale med din TR og skoleleder om der er nogle muligheder på skolen for at få hjælp.

Er det ikke muligt kan du ringe til psykisk arbejdsmiljø hos DLF.

Økonomi under sygdom

Det er en god ide at undersøge om du kan få udbetalt en forsikringssum fra LP. Det kommer an på hvilken ording du har hos LP.

Man kan få alvorlige økonomiske problemer i forbindelse med langtidssygdom. Hvis det er tilfældet, kan man søge DLF's understøttelses-kasse.

Nettet

K10 hjælper syge hinanden i forhold til systemet.

DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Sygedagpengelovens forlængelsesregler mm

 

E-boks

Husk at du også når du er syg skal kigge i din e-boks.

Sidens top

 

Ledighed

Bliv bedre økonomisk sikret ved ledighed


Som medlem af Lærernes a-kasse kan du supplere din arbejdsløshedsforsikring med en ledighedsforsikring hos Lærerstandens brandforsikring.

Så får du et supplement til dine dagpenge, og samlet kan du få op til 80 % af din tidligere løn, hvis du bliver ufrivillig ledig. Og det kan være en rigtig god forretning, især hvis du bliver ledig over en længere periode.

Har du f.eks. en bruttoløn på 25.000 kr., kan du tegne en månedlig forsikring på 5000 oven i dagpengene for bare 80 kr. om måneden. Så er du sikret de ekstra 5000 kr. om måneden i 6 måneder. Og i stedet for at nøjes med de ca. 15.700 i dagpenge, får du ca. 20.000 kr.

En ledighedsforsikring kan give dig et økonomisk overskud i en svær situation, så måske er det værd at overveje, om forsikringen er noget for dig.

Du kan læse meget mere om mulighederne og betingelserne for ledighedsforsikringen på Lærerstandens brandforsikrings hjemmeside.

Sidens top

 

Lejrskole

Der skal gives undervisningstillæg ud fra det udvidede undervisningsningsbegreb. Det betyder at man godt kan have undervisningstillæg for mere end de 14 timer man få pr. dag.

Derudover skal man have lejrskoletillæg.

§ 14. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv.
Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (grundbeløb 31. marts 2000) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 11.
Stk. 2. Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (grundbeløb 31. marts 2000) pr. påbegyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 11, og weekendgodtgørelse, jf. § 12.

se mere her

reguleringsfaktoren er 1,305367

se mere her

beløbet for hverdage bliver altså 127,33*1,305367=161,21

NB . man skal altså have begge tillæg

undervisningstillæg og lejrskoletillæg

Sidens top

 

Lønsedler

Der er kommet nye regler, så man selv skal være mere opmærksom på, om man får den rette løn. Dette betyder ikke, at man ikke kan få for lidt udbetalt reguleret. Du er meget velkommen til at henvende dig til kredsen, hvis du gerne vil have din lønseddel tjekket. Ring på 75310141 eller sende en e-mail til poes@dlf.org med din lønseddel vedhæftet. Dette er Poul Eck Sørensen, konsulentens e-mail.

Sidens top

 

Nedsat kontingent

Personer på dagpenge kan søge om nedsat kontingent.

Er du på dagpenge f.eks. i forbindelse med barsel, arbejdsløshed eller ledig på sygedagpenge kan du søge nedsat kontingent.

Der er også andre situationer, hvor man kan søge om nedsat kontingent eller kontingent fritagelse.

Se mere på DLF's hjemmeside

NB:

Lærere som har mistet dagpengeretten, kan fremover sende en mail / brev med ansøgning om kontingentfritagelse.
Mailen / brevet skal indeholde en vedhæftet fil/ kopi af brevet fra a-kassen om at dagpengeretten er opbrugt. Dermed kan man blive kontingentfri.

Ledige betaler allerede kun halvt kontingent, men når man ryger ned på kontanthjælp, kan man altså søge om fuldstændig kontingentfritagelse.

Sidens top

 

Nyuddannede

Hvis du vil indmelde dig rettidigt / skifte fra LL til DLF skal du gøre det inden der er gået 3 mdr. efter endt uddannelse.

De første 3 måneder har du en kontingentfri periode.

Se også optjening af ferie denne side

Se DLFs webside om medlemsfordele og indmeldelse.

Husk at melde dig ind i a-kassen senest 2 uger efter, du ved, du har bestået alle dine eksamener.

Med bestået mener vi, den dag, du kender din sidste karakter. Er det en mundtlig eksamen, ved du besked med det samme, er det en skriftelig, skal du vente til den dag, du får besked om karakteren.

Glemmer du fristen på to uger, skal du arbejde 1924 timer og betale til a-kassen et helt år, før du kan få dagpenge.

Læs mere på a-kassens hjemmeside

Se også ferieoptjening.

Sidens top

 

Ny stilling

Nyuddannet - se ferieoptjening.

Kommer du fra en anden kommune, skal du være opmærksom på at vi måske holder ferie på andre tispunkter og at du ved skift til en anden kommune har fået udbetalt 6. ferieuge. se ferie

Kommer du fra et andet fagområde- du er f.eks. pædagog og har taget en meritlæreruddannelse, du er medlem af BUPL/ SL og ønsker nu at være medlem af DLF- skal du sørge for, at skifte mellem BUPL/SL og DLF, så der ikke er et slip. Derved undgår du at få karantæne. Du henvender dig til dit forbund og fortæller, at du gerne vil udmeldes for at skifte til DLF. Derefter tilmelder du dig DLF på DLF's webside til dette.

Sidens top

 

Opsat tjenestemandspension

Her er det en god idé så tidligt som muligt at tale med Pensionstyrelsen om, hvordan man bedst får glæde af den opsatte pension og inden du fylder 60 år.
Du kan få den udbetalt, når du fylder 60 år,
går på førtidspension, folkepension eller ved sygdom. Du behøver ikke at holde op med at arbejde for at få udbetalt din opsatte pension.
Du kan dog ikke arbejde som tjenestemand.

Sidens top

 

Sociale Medier


Pension til overenskomstansat

Du kan kontakte kredsen for at blive oplyst om hvad du har tilgode i ferie, samt få hjælp til hvor det vil være en god idé at henvende sig.

NB! Du skal under alle omstændigheder i god tid kontakte Lærernes pension.

Sidens top

 

Pensionist (kommende)

Inden du går på pension kan du kontakte kredsen for at blive vejledt.

Du skal huske inden du går på pension at kontakte kredsen, så du kan komme på nedsat kontingent.

Sidens top

 

Politianmeldelse

Danmarks Lærerforening hjælper dig, hvis du bliver beskyldt for at have gjort noget strafbart. Det gør vi, uanset om beskyldningerne er rigtige eller uretfærdige. Vi kan kun hjælpe dig, hvis der er tale om forhold, som har med arbejdet at gøre.

Hvis du oplever, at du er ved at komme i klemme, skal du kontakte den lokale kreds.

Sidens top

 

Sociale medier

Chikane af medarbejdere på sociale medier - et idékatalog fra FTF

Alle ansatte – såvel offentligt som private - risikerer at blive udsat for krænkelser på internettet og på de sociale medier i forbindelse med deres arbejde. Offentligt ansatte er dog i højere grad end de fleste privatansatte i fare for at blive hængt ud, fordi den offentligt ansattes jobfunktion ofte er i tæt berøring med borgerne.

Læse materialet her

Sidens top

 

Timelønnet ansat

Med virkning fra 1. august 2014 overgår medarbejdere med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge fra timeløn til månedsløn forudsat at de er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse. Det betyder, at frem over vil kun medarbejdere, der er ansat til højst 1 måneds beskæftigelse, herunder tilkaldevikarer, kunne ansættes på timeløn.

Læs mere her

Sidens top

Tjenestemandspension

Er du tjenestemand er det en god ide at henvende sig til kredsen for, i god tid at få oplysninger om, hvad tidspunktet for din fratrædelse som tjenestemand betyder for din tjenestemandspension.

I skal være gift for at din kone / mand kan få ægtefællepension og børn børnepension ved dødsfald.

Her kan du se Moderniseringstyrelsens sammenligning mellem løntrin og skalatrin. Din løn udbetales i løntrin og din pension udbetales ud fra statens skalatrin.

Sidens top

 

ide

 

Aftale om

trivsel og sundhed på arbejdspladserne

Underskrevet d.4/6 - 2015

Klip fra aftalen:

§ 8 Retningslinjer vedr. handlingsplaner i forbindelse med APV'er
Der lo kale medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg eller samarbejdsudvalg aftaler
retningslinjer for udarbejdelse af hanellingsplan er, hvis der konstateres problemer i arbejdspladsvurJeringen
(APV). Handllngsplaner drøftes i arbcjJsmiljøudvalgct/MEDudvalget.

§ 9 Indsats mod arbejdsbetinget stress
Der skal i meilindflydclses- og medbestemmelsesudvalg eller samarbejdssystemet aftales
retni.nhrslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere
problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress, jf. vedlagte protokollat om indsats mod
arbejdsbetinget stress (bilag 1). Såfremt arbejdsmiljøarbejdet ikke varetages af et !VI EDudvalg,
forudsættes at indsatsen koordineres med arbejdsmiljøorganisationen.

§ 10 Indsats mod vold, mobning og chikane
stk. 1
Der skal i meJindflydclses- og medbestemmelsessystemet eller samarbejdssystemet aftales
retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til forekomsten af vold, mobning og chikane i tilknytning til udforeisen af arbejJet, jf. vedlagte protokollat om indsats mod vold, mobning og chikane på arbejJspladsen (bilag 2). Forpligtigelsen omfatter også vold, mobning og chikane fra 3. person. l de kommuner, h,ror der ikke er indgået en l\'1ED-aftale, eller hvor arbejdsmiljoarbejJet
ikke varetages af et l\ifi ~D-udvalg, forudsættes indsatsen koorilineret med arbejdsmiljøorganisationen.

Se aftalen her

 

Underretningspligt

Underretninger er udtryk for omsorg
Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn.

Se Ankestyrelsen

Ankestyrelsen kan du henvende dig til, hvis der ikke sker noget når du henvender dig til kommunen.

Folder fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen: Anonyme underretninger.
Formelt set kan en underretning godt
være anonym. Det er dog bedst at
undgå, da det vanskeliggør det videre
arbejde – og dermed mulighederne
for at hjælpe barnet. Men hellere en
anonym underretning end ingen.

Lovgrundlag:

LBK nr 810 af 19/07/2012 (Serviceloven)
Offentliggørelsesdato: 21-07­2012
Social- og Integrationsministeriet

Kapitel 11 (§46 - §75)
Særlig støtte til børn og unge

Kapitel 27 (§152 - §155)
Underretningspligt

Se loven på retsinfo

Sidens top

Understøttelseskassen

Få hjælp i Understøttelseskassen

Som medlem har du mulighed for at få en økonomisk håndsrækning fra Understøttelseskassen, hvis du befinder dig i en vanskelig økonomisk situation.

Sidens top

 

Vold og trusler om vold skal anmeldes ved det lokal politiet inden der er gået 72 timer eller der skal laves en konkret pædagogisk begrundelse for ikke at politianmelde inden der er gået 72 timer.

Kort vejledning på retsinfo

I denne vejledning fra Justitsministeriet kan du se hvad der forståes ved konkrete pædagogiske begrundelser.

Foreningen har tidligere vejledt om, at alle sager om vold skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsskadestyrelsen har skiftet navn. Den nye institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager Arbejdsskadestyrelsens opgaver om personskader. Arbejdstilsynet får ansvaret for styrelsens opgaver om udvikling og koordination.

Udover at anmelde hændelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal man også søge om erstatning hos Erstatningsnævnet, da ikke alle ydelser dækkes efter arbejdsskadelovgivningen. Det gælder bl.a. godtgørelse for svie og smerte samt for tabt arbejdsfortjeneste.

Indtil 2014 dispenserede Erstatningsnævnet for offererstatningslovens krav om politianmeldelse, hvis der var pædagogiske hensyn, der talte imod en politianmeldelse. I 2014 strammede Erstatningsnævnet pludselig op på denne praksis, så det var uklart, hvornår der kunne dispenseres for kravet om politianmeldelse. Dette resulterede i, at DLF måtte rådgive alle medlemmer til altid at politianmelde vold for at være sikker på efterfølgende at kunne få erstatning.

Siden da har foreningen arbejdet aktivt for at få (gen)skabt en klarhed over, hvornår og i hvilke situationer, der vil kunne dispenseres fra en politianmeldelse.

F.eks. deltog foreningen den 12. januar 2016 sammen med en række andre faglige organisationer i et åbent samråd med justitsministeren. I samrådet gjorde DLF og de øvrige faglige organisationer justitsministeren opmærksom på de uklare dispensationsregler. Efter samrådet blev DLF sammen med de andre faglige organisationer inviteret til et samarbejde med Justitsministeriet om en ny vejledning. Vejledningen skal skabe større klarhed over, hvornår der kan dispenseres for kravet om politianmeldelse. DLF har haft et godt samarbejde med Justitsministeriet, og det har nu resulteret i en ny vejledning. Den nye vejledning er vedtaget og offentliggjort den 27. april 2016.

Vejledningen klik her.

Læs Justitsministeriets pressemeddelelse om den nye vejledning her.

Har du været udsat for vold, trudsler om vold mm.

Du skal inden der er gået 72 time aflevere en politianmeldelse

eller

inden der er gået 72 timer skrive en ansøgning om dispensation for politianmeldelse

Er du for sent på den skal du aflevere ansøgningen alligevel, da Erstatningsnævnet kan dispensere fra disse regler.

Politiet sender din anmeldelse / ansøgning videre til Erstatningsnævnet.

Vil din skoleleder ikke udfærdige en konkret og specifik pædagogid begrundelse, som skal vedlægges din ansøgning om offererstatnining (se Justitsministeriets vejledning),
opfordre vi på det kraftigste til, at du sammen med kredsen får hendelsen anmeldt, inden der er gået 72 timer.

Politianmeldelse

DLF anbefaler fortsat, at vold som udgangspunkt politianmeldes, fordi vold er uacceptabelt og aldrig bør accepteres som et arbejdsvilkår. Der kan dog i nogle situationer være konkrete pædagogiske hensyn til eleven og det fremtidige samarbejde med eleven og forældrene, som taler imod, at hændelsen skal politianmeldes. I de situationer skal den manglende politianmeldelse begrundes skriftligt.

I det følgende kan du læse om, hvad arbejdsgiver, AMR/TR samt den skadelidte skal gøre, hvis episoden skal politianmeldes henholdsvis ikke skal politianmeldes.

Hvis episoden skal politianmeldes
Det er vigtigt, at politianmeldelsen sker så hurtigt som muligt, da anmeldelsen ifølge offererstatningsloven skal være sket inden for 72 timer. Det er også vigtigt, at du får en kvittering for politianmeldelsen, da den er et bevis for den rettidige politianmeldelse.

Der er ingen formkrav til en politianmeldelse. Det kan ske mundligt eller skriftligt, men DLF anbefaler, at det gøres skriftligt. Politianmeldelsen behøver ikke være indgivet af den skadelidte selv. Det kan også være arbejdsgiver eller TR/AMR, som politianmelder. DLF anbefaler, at det er arbejdsgiver, der politianmelder hændelsen.

En politianmeldelse skal indeholde følgende oplysninger:
- Medlemmets navn, cpr-nummer, telefonnummer, adresse og forsikringsselskab
- Gerningssted og gerningstidspunkt
- Kort beskrivelse af episoden
- Navn og adresse på eventuelle vidner til hændelsen
- Eventuelt andre oplysninger, som i det konkrete tilfælde er relevante for politiets afgørelse af, hvad der skal foretages i anledning af anmeldelsen.

Når politianmeldelsen har fundet sted, skal den skadelidte lærer aflevere kvitteringen for politianmeldelsen til kredsen, som sørger for, at den sendes til sekretariatet sammen med en kopi af arbejdsskadeanmeldelsen.

Hvis en politianmeldelse er nødvendig kan man bruge disse skriv. TR-udsendelse nr. 029/2015, skriv1, skriv2, skriv3, skriv4,

Ansøgning om dispensation for politianmeldelse

Hvis voldsepisoden ikke politianmeldes, er det vigtigt, at den skadelidte lærer, AMR eller TR sætter sig sammen med skolelederen og laver en skriftlig ansøgning om dispensation for politianmeldelse

Denne ansøgning skal laves inden der er gået 72 timer.

Når man det ikke inden for de 72 timer, skal man prøve alligevel.

For at der kan dispenseres for kravet om politianmeldelse, skal der være konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, som taler imod en politianmeldelse. I eksempel 2 og 3 i vejledningen fra Justitsministeriet er der eksempler på konkrete, individuelle pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn.

Udtalelsen fra skolelederen bør indeholde følgende oplysninger:
- Dato for episoden
- Beskrivelse af hvor episoden fandt sted
- Skadevolders navn
- Skadelidtes navn
- En udførlig beskrivelse af episoden
- En beskrivelse af de konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, der gør, at hændelsen ikke politianmeldt. Der må ikke være tale om generelle hensyn. Se eksempel 2 og 3 i vejledningen
- Eventuelle vidners navn. Hvis der har været vidner til hændelsen, så skal vidnerne lave en beskrivelse af hændelsen. Vidnebeskrivelsen vedlægges udtalelsen fra arbejdsgiver
- Arbejdsgivers underskrift.

Det er meget vigtigt, at den manglende politianmeldelse ikke begrundes i generelle hensyn som f.eks., at skolens målgruppe er udadreagerende elever, og derfor politianmeldes de ikke.

(se Justitsministeriets vejledning),

Den skadelidte lærer afleverer arbejdsgivers udtalelse til det lokale politie og egen ansøgning.

Her finder du blanketter hos Erstatningsnævnet til egen ansøgning.

Den skadelidte lærer afleverer arbejdsgivers udtalelse til kredsen og egen ansøgning, samt arbejdsskadeanmeldelsen til det lokale politi.

NB: Derudover skal det også anmeldes som en arbejdsskade

Kredsen sørger for, at det sendes til sekretariatet der følgersagerrne i Arbejdsskaestyrelsen og Erstatningsnævnet.

Evaluering af vejledningen
DLF og de andre faglige organisationer har aftalt et evalueringsmøde med Justitsministeriet om et år, hvor det skal drøftes, om vejledningen fungerer efter hensigten.

MED-udvalg
DLF har endvidere aftalt med de andre involverede faglige organisationer, at vi i samarbejde med FTF vil udarbejde materiale, som arbejdsgiver kan anvende, når den manglende politianmeldelse skal begrundes. Formålet er, at materialet kan behandles i Hoved-MED.

Indtil videre anbefaler DLF, at den nye vejledning fra Justitsministeriet behandles i det lokale MED-udvalg med henblik på at drøfte, om vejledningen giver anledning til at ændre på de nuværende procedurer på skolen.

KTO (nu Forhandlingsfællesskabet) og KL har tidligere indgået ”Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne”. Af aftalens § 10 med tilhørende bilag 2 fremgår det, at der på alle arbejdspladser skal være en voldspolitik. Denne personalepolitik skal eventuelt opdateres som følge af praksis på området.

Erstatningsnævnet
Hvad kan man få erstatning for
Hvornår kan man få erstatning

Inden justitsministeriets vejledning kom har Erstatningsnævnet truffet beslutninger ud fra en ny praksis i forhold til, om vold skal politianmeldes. Men de fortalte først om den nye praksis i juni. Det får nu DLF til at stævne nævnet for en afgørelse i et medlems sag, hvor netop politianmeldelseskravet var skyld i, at læreren ikke fik erstatning.
Læs mere her.

 

Hvad er vold, trusler om vold og chikane?

Arbejdstilsynet

har defineret fysisk vold som ”aktivt påført vold, såsom slag, spark, bid, knivstik, kvælningsforsøg og lignende.”
Psykisk vold defineres som ”verbale trusler overfor dig eller pårørende, krænkelser, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelser eller lignende.” Denne definition indeholder altså også begrebet chikane.

Straffelovens

§§ 266 og 244 definerer vold og trusler om vold som ” Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år” og ” Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år”.
Vold kan i Straffelovens forståelse f.eks. være skub, slag med knyttet hånd, slag med flad hånd, spark med sko, slag med ting. Og ordene ”anden måde” kan f.eks. være spyt, afrivning og afklipning af hår og kast med genstande.

Ny bekendtgørelse om:

arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden

Den 1. januar 2016 er bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid trådt i kraft og dermed også arbejdsgiverens pligt til at forebygge denne risiko.

Bekendtgørelsen er baseret på en ny bestemmelse i arbejdsmiljøloven fra 2015, der giver arbejdsgiveren pligt til at forebygge risikoen for arbejdsrelateret vold, der foregår uden for arbejdstiden.

Det overordnede princip er, at forebyggelsen af vold uden for arbejdstiden følger principperne for forebyggelse af vold i arbejdstiden.

Arbejdsgiveren er forpligtet til at oplyse Arbejdstilsynet om risiko for vold uden for arbejdstiden og skal foretage anmeldelse af dette til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet kan give påbud i forhold til vold i fritiden relateret til arbejdet. Arbejdsgiver skal sørge for, at arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter gøres bekendt med sådanne afgørelser.

Bliver arbejdsgiver bekendt med, at en medarbejder har været udsat for arbejdsrelateret vold eller trusler i fritiden, har arbejdsgiver pligt til at tilbyde den ansatte hjælp med politianmeldelsen.

I APV-arbejdet på arbejdspladsen kan man med fordel medtage en vurdering af risikoen for at blive udsat for arbejdsrelateret vold.

Læs bekedtgørelsen hos Arbejdstilsynet

eller på retsionfo

Sidens top

 

Ytringsfrihed

I Justitsministeriets vejledning af
2006 om offentligt ansattes ytringsfrihed
er det formuleret sådan:

Offentligt ansattes deltagelse i debatten er ikke blot af betydning for
den enkelte ansatte. Det er således i mindst lige så høj grad til gavn
for samfundet som sådan, når offentligt ansatte ytrer sig. Dette skyldes
bl.a., at de offentligt ansatte - i kraft af den specialviden, som de
besidder inden for deres forskellige fagområder - i en række tilfælde vil
kunne medvirke til at højne det faglige niveau i den offentlige debat.
Offentligt ansatte vil således bl.a. kunne bidrage med oplysninger om,
hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil
kunne få.

Læs hele folderen - klik her

2 udtalelser fra Folktingets ombudsmand:

Afskedigelse af gymnasielærer var i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed - klik her.

Hvordan sikrer vi offentligt ansattes ytringsfrihed? Klik her

Sidens top

+

Kontakt kredsen

Vejen Lærerkreds

Nørregade 58 B, 6600 Vejen
Hovednummer : 75 41 08 44
E-mail: 104@dlf.org
Facebookside

 

Vores telefontid er:

Mandag - torsdag: 10 - 16.30

Fredag: 10 - 14

 

Møde:

Det er en rigtig god ide at ringe inden du møder personligt op, da vi kan være til møde på kredskontoret med en anden eller et andet sted.
Mandag og onsdag: Kan du også aftale møde med konsulenten efter vores telefontid,
16.30 - 17.30

 

 

Birthe E Cramon
formand
direkte: 50 44 20 71
e-mail: biec@dlf.org

Birthe

 

Mona Sørensen
sekretær
direkte 60 16 50 63
e-mail: mso@dlf.org

Mona

 

Poul Eck Sørensen
konsulent
direkte 60 94 05 76
e-mail: poes@dlf.org

Poul



Indhold

Øverste linie på alle websider :
Oplysninger vi vægter særligt.

Nederst på alle websider:
Kontakt information, inholdsoversigt på alle websiderne.

 

Forsiden

Nyheder

Aftaler og love

Centrale aftaler: for det kommunale
område
og aftaler på statens område.

Lokale aftaler: Arbejdstid og forhåndsaftale om lokale lønmidler
Aftale om ferieens placering

Husk

175 timer
A-kassen
Arbejdsskade,
Arbejdsulykke
,
Erhvervs-sygdom.

Barsel
Børn og unge, der har problemer Børnehaveklsseleder
Efterløn
Fagligt netværk
Ferie, ferieoptjening og syg i ferien
Folkepension
6. ferieuge
L409
Langtidssyg
Ledig
Lejrskole
Lønsedler
Nedsat kontingent
Nyuddannet
Ny stilling
Opsat tjenestemandspension
Pension til overenskomstansat
Pensionist (kommende)
Politianmeldelse
Sociale medier
Timelønnet
Tjenestemandspension
Trivsel og sundhed på arbejdspladserne
Understøttelseskassen
Vold og trusler om vold
Ytringsfrihed

Kalender

Kontor

Links

Medlemsfordele

Nyheder

Nyhedsarkiv
Specielle nyheder
Referat fra kredsstyrelsesmøder
Generalforsamlinger
Falige nyhedskilder
Folkeskolen om lockouten

Om os

Kredsens visioner
Vejen lærerkreds kommunikationsstrategi
Kredsens arbejdsmiljøpolitik
Kontigent i kredsen
Politik

Senior

Valgte:

KS, TR

 

Sidens top

 

neglogo


www.dlf.org

 

 

© Design og de fleste fotos
Poul Eck Søensen

 

Sidens top